Hamborg Marathon bliver for Liva!

Jeg har lige fået min april måneds træningsplan fra træner Jeanne. Årets første mål i 2018 er Hamborg Marathon i slutningen af måneden sammen med Katrine og Caroline fra ALOT. Jeg glæder mig til at tage på roadtrip med damerne til marathonløb i det tyske.

Den nye træningsplan indeholder foruden løb også årets første krydspas. Jeg glæder mig så meget til at få cyklen ud snart. Jeg krydser fingre for, at det kan lade sig gøre med en god vejrudsigt i den første weekend i april!? Lige nu sner det – igen – og blæser 12 m/s

Min coach skriver til mig om planen og om Hamborg:

“Så er der april plan incl. Race DAY!! Det bliver Fu…. FEDT, og jeg ved du kan! Når det gør ondt, så husk, det er intet i forhold til hvad hvad Liva kæmper med.

Du har brugt løb som et fristed, du har ladet op i løbeskoene, og det har givet overskud til andet. Det her løb er resultatet af det hele. Du har løbet meget, og du har løbet godt.

Du er godt forberedt, og det vil give pote. Tro på det, og accepter at det kommer til at gøre ondt.”

Jeg blev simpelthen så rørt over de ord! Nu går det endelig den rigtige vej for Liva, og jeg vil lade Hamborg Marathon være et løb for hende og tænke på hende hver gang, det gør ondt. Det er en god plan, kan jeg mærke! Jeg vil kæmpe hver km for hende, som hun har kæmpet med svigtende fysik, ensomhed, fortabthed og frustration. Vi har længe været en hjernerystet familie og nu er vi ved at lægge det værste bag os om alt går vel!

I sidste uge fik vi Center for Hjerneskades konklusion på den screening, de har foretaget af Liva i uge 9 og 10. Der er heldigvis ikke nogle store “huller”, som de ikke forventer kan genoptrænes, men det kræver en indsats fra os alle over de næste mange måneder. Nu venter vi på om kommunen vil betale for rehabiliteringstilbuddet som bla indeholder ugentlige sessioner på centeret for Liva og os. Der skal særligt arbejdes med at genopbygge Livas evne til at overskue (komplekse) opgaver og bryde dem ned i overskuelige bider og systematisere og automatisere på ny, og på at hun ikke udtrættes, men lærer at økonomisere med den (nedsatte) energi, hun har til rådighed. Vi er meget spændte på, hvad kommunen beslutter – og om de når at tage stilling til det inden en evt strejke.

Planen for Hamborg Marathon er at lægge ud og blive på 5 min/km forhåbentlig jævnt hele vejen rundt. Med den plan kommer jeg i mål mellem 3.30-3.35 og jeg vil virkelig gerne slå PR på Marathon. Jeg har stadig et par kg mere på sidebenene end for 1/2 år siden, men efter påske ser jeg om de lige kan ryge af før turen til Hamborg. Det vil lige give den sidste fart:

Påskeferien er og har været god indtil nu: jeg får løbet mine km og nyder at de foregår både i godt selskab med ALOT, smukke omgivelser her i sommerhuset og som alene intervalture efterfulgt af god mad og drikke med venner og familie. Lange gåture med Balder og min mand i meningsfulde samtaler. Lyden af Liva der spiler guitar og griner med veninderne:-) Carla der hygger med lektier eller krea. Nu kalder først bad, så puslespillet for mit vedkommende, en kop kaffe – og et lille stykke snickerskage 🙂

img_1035.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s