Jeg har altså svært ved at få armene ned. Jeg må sande, at jeg ridder på en god bølge for tiden – og jeg må nyde det, så længe det varer. Jeg vandt simpelthen Stevn Jernmand i går! – altså jeg “vandt vandt”… Ikke bare min aldersgruppe, eller den hurtigste i klubben – men jeg var første kvinde over all!… Ovenikøbet på en rute, hvor det er svært at slå PR pga. en del trailløb i grus, på græs og på en dag, hvor vinden for alvor havde fat i havet og i cyklerne med ca 10 m i sekundet. Og i 14 grader koldt vand – med bølger.

Jeg er så skide stolt! Tænk hvad hårdt arbejde og dedikation kan føre til. Og det er vel at mærke ikke kun mig, der arbejder hårdt. Mine sejre er også Marks og pigernes, selvom de nok ikke føler dem, som jeg gør. Mark knokler for at give mig plads og rum til al den udfoldelse i de vilde elementer. Pigerne mangler deres mor. Godt ferien er rundt om hjørnet…

Træner Jeanne sagde det meget klogt i fredags, da jeg drøftede min beslutning om at lade cyklen blive hjemme fra sommerferien: “Det er jo “ingen sag” at træne til IM for de professionelle, der lever af TRI. De har KUN det. Det er deres arbejde. Den virkelige udfordring er for jer, der også skal arbejde fuld tid, være mødre, koner, døtre, veninder osv. DET er det virkelig imponerende”.

Jeg kan kun give Jeanne ret 🙂

Nå, jeg må lige “af med en race-beretning fra i går”. Det har drønet rundt i mit hoved i nat, hvor jeg havde lidt svært ved at sove. Det er så godt lige at få skrevet “dagbog” her på bloggen, så kan jeg ligesom finde en hylde til det i mit system…

Carla, Balder og jeg havde overnattet hos mine forældre ved Faxe og havde haft et hyggeligt arrangement med gæster lørdag. Så jeg var dejligt tæt på stævnet søndag morgen, og starten var først kl. 11, så der var tid nok til en dejlig gåtur i skoven med hunden inden afgang.

Allerede ved Check-in møder jeg gamle bekendte fra min skoletid på Sydsjælland og gode ALOT folk og det er så sjovt, som vejene krydser. Jeg får pakket ud og gjort klar og så er det allerede tid til start.

 

Havet

…er koldt på Stevns… 14 grader og vi er 480 i vandet samtidig – alle på 1/4 og 1/2 distance startede samtidig. Der er bølger og en del strøm, så jeg gjorde mig ingen tanker om at slå rekorder eller PR. Der skal svømmes 2 omgange på 1/2 distance – og der bliver bokset lidt. Mine briller er duggede, jeg har svært ved at orientere mig efter boyerne pga bølger- så jeg holder mig til feltet, i det omfang jeg kan. På 2. runde er vi markant færre og det er nemmere at få flow.

Jeg taber mit vat i højre øre og kan mærke det kolde vand i øret. Da jeg når ind til land og rejser mig op, sejler jeg rundt – er mega svimmel og kan næsten ikke orientere mig. Jeg har godt hørt at koldt vand i inderøret, kan give den reaktion, men jeg har aldrig prøvet det før. Jeg løber mod T1 og er stadig ret svimmel.

Jeg kommer ud af overdelen af våddragten, mens jeg løber som jeg plejer, men i T1 er jeg lige ved at vælte, så svimmel er jeg. Må holde i et cykelrag og overvejer at sætte mig ned! Jeg føler mig helt beruset. En tilskuer siger “Tag det roligt”, jeg tror, hun tror, jeg “stresser” over det. Det var ret ubehageligt. Men jeg kommer afsted i løb ud af T1 og kommer godt ud på cykelruten.

 

Vinden

… er strid. Det blæser 9-10 meter i sekundet som middelvind, og den er drilsk, når man har ligget i læ og pludselig kommer ud på et åbent stykke. Så bliver man blæst ind midt på vejen. Jeg ligger med max 25 i snit i modvind og 48 km/t i medvind. 4 runder a 22.5 km og jeg ligger godt i bøjlen. Jeg er glad for, at jeg valgte at tage min cykelbluse på ud over min speedsuite – den kender jeg godt efterhånden. Jeg har både banan og reservedele på ryggen. Jeg afprøver at spise snickers, som jeg overvejer at gøre på IM turen.

Jeg overhaler rigtig mange af dem på kvart distance på de første runder og på 3 og 4. runde overhaler jeg gode klubkammerater som er en omgang efter mig. Det er kun mænd med dråbehjelme og pladehjul, der overhaler mig. Jeg overhaler ingen kvinder på 1/2 distance og tænker, at de nok er så meget foran, at jeg ikke kan hente dem på cyklen.

Jeg kommer rundt på de 90 km på 2.45. Det går bedre med Aeropec dragten, som ellers gnaver på inderlårene. Men den skal stadig sidde endnu bedre, før jeg vælger den d. 20. august.

 

Grusgraven

I T2 kommer jeg hurtigt af med cykeltrøjen, sko og hjelm og hopper i løbeskoene. Da jeg forlader skiftezonen råber Nicolai (en skolekammerat fra barndommen som er medarrangør af stævnet) at jeg er første kvinde! Og pludselig har jeg en cykel foran, som indikerer at her kommer første kvinde. Det har jeg skisme ikke prøvet før!

Foto af Gitte Vognsen

Det var en virkelig fed løberute. 4 omgange – henholdsvis 2 korte af ca 4 km og 2 lange af ca 6 km. En god blanding af asfalt, villaveje og havudsigt kombineret med grusgrav, klinteløb på græs og vild vind.

Det gav det vildeste optur at have den cykel foran. Jeg ligger stabilt og som en klippe på 4.49 pr /km og tvinger mig selv til ikke at give slip og fyrre den max af, fordi det stadig er ½ marathon, jeg lige skal igennem… Der er meget hep både fra medløbere og publikum, når man sådan kommer med en cykel foran. Fedt at få lov til at prøve det 🙂

Løberuten går gennem grusgraven Boesdal og ind igennem en lade af en slags, hvor der blev spillet ACDC og KISS, og der var tændt stearinlys på en lille sti, hvor vi løb igennem laden. Det var så det susede i maven, så fedt var det! Armene ud til siden og jeg flyver igennem laden.

På den anden side af bygningen ventede en 30 m stejl skråning, som jeg valgte at gå op af begge gange for at spare kræfterne (ordre fra træner). Oppe for enden af skråningen kommer der et skønt langt stykke på græs langt klinten med udsigt over havet. Jeg elsker bare, når det er så varieret løb, så denne rute var perfekt til mig!

Jeg forhører mig flere gange hos heppende klubkammerater, hvor langt der er ned til dame nr 2, og der er mellem 3 og 5 minutter, så jeg kan ikke slappe af. Jeg sørger for at tage min energi regelmæssigt, og jeg når ikke at kede mig – der er så god stemning og meget at lade sig rive med af.

Jeg kommer rundt på løbet i ny PR på ½ marathon som en del af  ½ jern på 1.42. Svært tilfreds 🙂

Podiet

Jeg sætter en spurt ind de sidste 100 m og forsøger at fange Nicolai fra klubben, som jeg tit battler med. Jeg kigger efter min mor og far, min yngste datter og mine niecer, som havde påtænkt at komme op tage imod, men jeg ser dem ikke.

 

Det er altså bare sjovt at ende øverst på podiet – punktum. Længere er den ikke! Familien nåede frem efter podieceremonien, og vi fejrede det med en is og sol på næsen.

Stevns jernmand bliver faktisk også ny personlig rekord på ½ jern i tiden 5.15.23 – 13 sekunder hurtigere end Øresund i 2015, hvor rygterne ville vide, at svømmeruten vist var lidt for kort.

Jeg vinder et gavekort på 500,- til Kaisersport, Energi fra MAXIM (perfekt – jeg var lige løbet tør), ny lækker pink havtaske fra HEAD og solcreme.

Facebook går helt amok i dag, da jeg delte et link til en artikel fra Pastaparty med mit navn i overskriften. Tøhø…

Artikel i Albertslundposten