Swimrun forberedelser og generalprøve

Jeg er gået i gang med at forberede min swim-run debut, som finder sted 28.5 til Furesø Xterra. Hele det her swimrun koncept er druknet lidt i IRONman træning, og pludselig er det blevet tid.

På søndag er vi derfor et par håndfulde gæve ALOT´er, der skal ud og lege v. Buresø i Slangerup og teste konceptet og udstyret. Inden jeg når så langt, skal jeg dog liiige have kreeret et bælte, der kan holde mit udstyr bl.a. min pull buoy, håndplader osv. Jeg har fundet et nummerbælte, strikkepinde (som alternativ til skruetrækker til at bore huller med), elastiksnor, karabinhager, lighter og andet godt frem.

img_9741

Jeg har lånt en klubkammi’s “prof og færdigkøbte bælte” til at kigge efter, når jeg skal kreere mit eget. Jeg fandt også en video på youtube om, hvordan man kan modificere sin pull buoy.

Jeg har svømmet i havet nu 3 gange på 5 dage – 3 ret forskellige oplevelser – både hvad angår varme, vind, vand og vejrlig. I tirsdags var særlig slem. Jeg prøvede at svømme med mine sko på (og pullbouy) og det føltes som om mine fødder lå oven på vandet og plaskede, som om de aldrig kom ned under vandet. Og så var det helt skørt at komme op af vandet med drivvåde sko og så forestille mig, at der skal løbes…

Min nye neoprenhætte fra Aropec og mine neopren handsker fra Zone 3 blev også testet. Det er noget tungt at have alt det udstyr på i vandet… Håber jeg kan klare mig uden handsker og hætte til stævnerne…

Jeg er ret spændt på sø-vandet på søndag. Jeg er ikke den store fan af sø-vand – er meget gladere for hav-vand. Men når vi nu er mange og det bare er for sjov, så går det nok!

Pakkelisten til  Swim-run generalprøven i Buresø badet ser således ud:

  • Trailsko
  • Lange kompressionsstrømper
  • Shorts?
  • Langærmet uldundertrøje?
  • Badedragt
  • To badehætter /Neoprenhætte
  • Neopren handsker
  • Swim-run dragt
  • Briller
  • Ørepropper
  • Pullbuoy bælte
  • ALOT kutte
  • Håndklæde
  • Skiftetøj til bagefter
  • Energi og drikke
  • Klip-klapper eller tørre sko at køre hjem i.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s