Årets første “lange” cykeltur fandt sted her til formiddag. Turen gik hjemmefra og til sommerhuset, mens resten af familien og hunden tog bilen med bagagen. Det er altså ret smart. 80 km i benene i vestenvind og eftersom jeg kører stik vest er det 80 km modvind.

Og jeg havde da helt glemt, hvad der kendetegner landlivet om foråret: lugten af gylle! Og gylle og jordknolde fra traktorer på vejene – sjovt nok netop på cykelstien fordi traktorerne trækker ind til siden. Arg det er svært at træde til så – med modvind konstant, rumle-underlag og i dag blev det så krydret af lidt let støvregn flere gange. Jeg fik ikke set så meget af turen igennem mine våde briller.

Men pyt – det var ikke det, der var vigtigt i dag. Jeg skal stadig træne det at sidde på min tri-cykel og føler mig lidt som nybegynder igen – ligesom da jeg var ny på raceren. Og min Bike-fit er helt sikkert godt givet ud, men jeg er overrasket over hvor meget anerledes, det føles at sidde på en tri-cykel så langt ud over styret. Vægten er virkelig fordelt på en anden måde, og jeg kan hverken skifte gear, snyde næse, drikke eller andet uden jeg skal koncentrere mig om at holde balancen… Det er vigtig læring!

Benene var gode i dag – det var ikke dem, der blev trætte – det var nærmere min bagdel og mine skuldre, som skal finde en afslappende position med armene i bøjlerne.

Sadlen (ISM PN 2) er god, men så forskellig fra min Sella Italia Diva på min racer. Jeg bliver altså noget øm på inderlårene her i starten, og 3 timer på den i dag efter 2½ time i torsdags til træning med klubben kan mærkes. Jeg er spændt på, hvordan det føles, når jeg skal cykle hjem heroppefra (forhåbentlig i medvind!).

Tæerne summer og bliver kolde. Jeg kan ikke finde mine overtræks-futter derhjemme, så jeg kørte bare i mine uld-vinter-løbe-strømper i mine cykelsko, men de blev altså noget kolde og følelsesløse.

Og så er jeg stadig noget snottet og hoster, skulle tisse fra ca halvvejs, men orkede ikke at stå af.

Jeg forsøgte at aflede mine tanker fra hvor træt jeg blev af vinden i ørerne ved at tænke på andre ting. Og jeg kom frem til følgende lidt sjove detaljer fra vores hverdagsliv som sportsfamilie og hvad der kendetegner den:

1. Mængden af drikkedunke fylder hele øverste etage i opvaskemaskinen
2. Vasketøjsbunken består hovedsaligt af tøj med logo eller nummer på i nylon, strech og uld
3. Stuegulvet er kendetegnet ved små muldvarpeskud af tøj fra civilt skole- og arbejdsliv, som er dumpet i al hast for at nå til træning
4. Der er cykelolie på gulvtæpperne ( i kælderen dog)
5. Vandslangen ligger altid klar til at vaske cykel
6. Der er ofte rester fra dagen før til aftensmad, fordi der er blevet lavet mad til flere dage og denne indtages først ca kl. 20

Det var meningen, jeg skulle have Off-bike løb, da jeg kom frem, men eftersom familien og bagagen inkl. mit løbetøj ikke var ankommet og der gik yderligere en ½ time før de var her, tog jeg mig i stedet et koldt bad i et koldt hus…

Turen går i øvrigt snart til Mallorca! Nu er der bare 2 uger til Katrine og jeg stikker snuden sydpå. Det er vist meget godt at have siddet lidt halvlangt på cyklen inden da, så det ikke kommer bag på mig, hvor meget vi skal træne. Er ret spændt på konceptet “træningsferie” – Er det mon ligesom skiferie bare uden afterski?

Jeg har købt lidt nyt udstyr forud for turen: et par nye cykelbukser, en tri-suite, som skal testes, om det er den, jeg skal have på til IM i  august og den nye Swim-run dragt er også kommet fra Orca. Ja jeg ved godt at pengene fosser ud af statskassen lige nu, men nøj det er altså sjovt det her game. Jeg er on!