Jeg er så heldig at være gift med Mark og har været det i 12 år i dag! Hurra for kærligheden og tålmodigheden… og for at Mark holder mig ud på trods af 12 år med Marathon løb, Triatlon og nu også Swim-Run og Ironman på programmet. Det kan godt være, at det er “endurance-sport”, jeg dyrker, men det kræver også sin “endurance-man” at stå på målstregen igen og igen. Det elsker jeg ham for!
Dagen blev fejret med en hjemmearbejdsdag og en morgenløbetur på 10 km (inkl. 3×7 min Back til Back – hvor jeg øgede fra 80-90% af max uden løs imellem og lav pulszone hjem – dvs. jeg fik den aldrig rigtig ned – jeg var i så godt humør!) med John Mayers nye i ørerne. Åh det er dejlig musik!! Jeg har for en gangs skyld sørget for en gave til Mark på dagen i dag: Vi skal i John Mayer koncert d. 9. maj og jeg glæder mig allerede enormt!
Resten af dagen er gået forskudt af hinanden og først kl 21.45 kan vi nu nyde et glas vin og sige tillykke.
Jeg svømmede 4100 her til aften og fik de smukkeste 12 roser da Mark kom hjem:-)