Vietnam og træning 

Om nogle uger daffer hele familien til Vietnam i 16 dage. Mine forældre, min søster og svoger og niecer og os fire. Det bliver en kæmpe oplevelse – først 10 dage i syd, så 5 dage i nord – bl.a. 3 dage på lille båd i Halong Bay.

Ha_Long_Bay_on_a_sunny_day.jpg

Jeg regner jo med, at jeg skal træne derovre, men ved ikke helt hvor meget og hvordan. Så da træner Jeanne skrev, at hun gerne ville have datoer med “særlige hensyn” i februar, forsøgte jeg mig efter bedste evne at give hende instrukser ud fra de dage, vi flyver osv.,  så hun kunne sammensætte en træningsplan.

Jeg fik dette svar, som jeg er yderst tilfreds med!

Jeg har tænkt lidt over det med din ferie. Det er en familie tur, og det handler om i alle skal være sammen. Havde det været tættere på IM, var det anderledes. Men det er kun februar, og du er rigtig godt med. Så egentlig ville jeg synes, det var fedest, du tog afsted for at hygge og slappe af. Nyd at kunne give familien fuld opmærksomhed og bare lade kroppen få pause. Det vil kun gøre dig stærkere. Tag endelig løbe sko med. Løb for hyggens skyld, og det der kan lade sig gøre. Din svoger skal jo ud😉 Du taber ikke noget på svøm. Det er tilbage med det samme. For helvede Mia, tri er noget vi leger, den ferie er noget I nyder👌

…Træn helt lystbetonet og 12 fridage er også ok😉👌 Jeg nægter at laver plan til din ferie, jeg gør det simpelthen ikke!

Vi har talt sammen i kølvandet af denne mail – og som Jeanne siger, hun skal nok “ødelægge min sommerferie”, så der er ingen grund til at “ødelægge” denne ferie også.

Jeg kommer helt sikkert til at løbe i den fugtige varme og svømme i det dejlige varme tropevand. Men det er dejligt at være “fritaget” for hvor langt, hvor tit og hvor meget 🙂

Det skal nok blive en dejlig ferie!

I dag har den stået på årets første krydspas: 1½ time anaerob træning på hometraineren efterfulgt af 40 min progressivt løb.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s