Så blev det atter tid til årets nytårsfest med ALOT. Det er min tredje “klubfest” og dermed er det bare to år siden, at jeg ganske ny og æresfrygtig mødte op til generalforsamling og efterfølgende fest.

Dengang var det en meget bevidst handling: Jeg tænkte, at det var fint at vide lidt mere om den klub, jeg lige var blevet medlem af og tjekke de andre ud… Var det mon en klub fuld af pralehoveder, der skulle blære sig over vilde præstationer og ambitiøse målsætninger? Det var nok lidt min holdning, at triatleter er store ego’er med dyrt udstyr som ynder at tale højt og længe om sig selv…

Jeg må sande, at sådan er der jo slet ikke! ALOT er fuld af fantastiske ligesindede som på tværs af ambitioner, alder, køn, civil stand og sikkert alverdens andre parametre er glade for at svømme, cykle og løbe og alle (u)mulige kombinationer heraf! Og samtidig er vi glade for at være sammen både i badetøj og festtøj. På racedays er tri en egosport, resten af året en den meget social.

Festudvalget havde igen i år gjort det super godt:

I år var det Carolines mand Esben, der havde begået maden og igen var det Yasmins kæreste, der spillede i orkesteret.

For bare 150,- får vi mad, fri bar og livemusik og det bedste selskab – til snak, og til dans!

Det er sådan en fornøjelse og en af de bedste fester på året! Som regerende klubmester kunne jeg med lidt forsinkelse sole mig lidt i sommerens triumf 🙂 Og på dansegulvet proklamere, at jeg da må forsøge at generobre titlen til sommer…

Jeg kom lidt rødvinssnalret hjem (god valpolicella ripasso!) midt på natten og så stod den på IKEA og omrokering på pigeværelser hele søndagen. Jeg havde lidt ondt bag øjnene og ømme fodballer efter dans i stiletter. For det hører jo til efter et ALOT party!

PS. Min Colitis er bedre nu! Den klarede en aften med rødvin:-)

Foto: den fænomenale Gitte Vognsen – altid på pletten!