I løbet af ugen har jeg haft møde med Jeanne om lidt forskellige ting.
Vi drøftede træningsplanen, som har fundet er godt leje og passer godt ind i hverdagen. Det synes min dejlige mand sågar også! Der er balance 🙂 Jeg er stadig på relativt korte – og mange træningspas med høj intensitet.
Pt holder jeg gerne fri mandag, løber/er på hometraineren (HT) og svømmer tirsdag, HT onsdag, løb til og fra job torsdag, svømmer fredag, lørdag og søndag varierer alt efter om der er et løb ellers gerne et krydspas.
Jeg gør mig allerede mange tanker om Ironman. Jeg ser mig selv i det – visualiserer dagene op til, selve morgenstunden, svømningen, cyklingen, løbet, skiftene… målstregen….aftenen efter, dagen efter. Forestiller mig at det bare kører med blikstille hav og medvind på cykelstierne og gode ben … og det stik modsatte med blæst, punkteringer og gnidesår…
Da jeg startede med tri, var jeg sikker på at det ville være svømningen, jeg ville frygte. Det er det ikke længere efter 2 sæsoner i havet i min dejlige våddragt.
Jeg er mere nervøs for at komme til at kede mig på cyklen. Og Jeanne fortalte mig, at det kommer jeg helt sikkert til. Så er det jo bekræftet!
Løbet er det jeg kender bedst men det kan også tage fusen på mig.
Vi benyttede også vores lille møde til, at jeg kunne teste hendes cykel, som jeg skal køre på d. 20.8. 🙂
Og ja, jeg testede den med bare tæer og de ømmeste stænger. De har fulgt mig hele ugen siden Trailman i søndags…!
Vi sluttede af med at løbe en tur på 9 km ca 5.30 tale-tempo. Vildt hyggeligt! Jeg lignede lort med de ben, men altid godt med selskab og løbe noget andet end man plejer.