Lagkager, langdistanceløb og ALOT

ALOT kan bare det der! Når nu det ikke var “ment to be” min tur til at prøve kræfter med 6-timers løb i dag, er jeg overordentlig tilfreds med dagen i dag. Og det kan resten af de gæve ALOT’ere også godt være! Nogle dage er bare ekstra skønne og i dag har været sådan en.

Jeg snuppede først en lækker hundetur i morges ved søen.


Mark var til kamp med Carla, og jeg hentede Liva fra overnatning hos Emma på vej hjem og daffede derefter afsted til 6-timers løb, hvor jeg skulle være frivillig sammen med andre gode klubfolk.

Jeg skulle kreere lagkager og mens snakken gik over creme, syltetøj og krymmel, nævnte Mellanie, at de kun var 4 på deres stafet hold, da der havde været et afbud. Jeg tilbød mig under de forudsætninger, der nu engang er med mig, hvad angår fart og distance, men havde ikke noget løbetøj med. Men da vi alligevel pludselig stod og manglede en pakke lagkagebunde, smuttede jeg hjem efter det.

Mellanie havde løbet først, dernæst hendes mand René, så Petronella, og så fik jeg lov til at snige mig ind som nr 4 med start nr 213. Henrik tog 5. tur og overdragede nr 213 hvor der sørme var en lille lodtrækningspremie – en ALOT drikkedunk:-)

Jeg fik 65 min (13.4 km) i solskin og blæst om Tueholmsø. Yes! Anklen var god og hoften drillede mig først her til aften.


Fotos af Gitte Vognsen

Efter en kop varm kakao og et stykke lagkage og lidt tørt tøj på, tog jeg en tjans i depotet. Dette depot må siges at være det bedste, jeg har set! Der var ALT! Kakao, kaffe, cola, energidrik, vingummi, peanuts, chokolade, frugt, salte med og uden coffein og diverse geler og anden energi.

Ca 130 løbere stillede til start inkl stafethold og marathonløbere. Ruten gik rundt og rundt på den DAF opmålte rute på (vist nok) 2.3 km rundt om den smukke sø med masser af fugle og smuk efterårs skov, får og geder i foldene:-)

Ved 15 tiden var jeg nødt til at smutte hjemad eftersom mine niecer kom på besøg til overnatning og kulturnat.

Et hurtigt bad, en kop kaffe og så var vi klar med klapvogn og 5 piger til mørkehygge i forstaden. Vi fik både lavet falske sår, spist pita, set brandbiler og Store Nørd show, hørt gospel i kirken, spist tomatsuppe og pandekager:-)

img_7013img_7014img_7024
Lidt tv hygge med varme kinder og selvom kl knap er ti, er jeg lige til at putte i kassen! Godt der (i teorien) er en time ekstra i nat pga vintertid. Lad os se om den holder med en 2 1/2 årig in the house …

lagkager

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s