Jeg mangler en gradbøjning af ordet “skadet”: “småskadet”, “irriteret”, “generet”, “ukampdygtig”, hmmm – jeg ved ikke helt, hvad jeg er – men det spiller ikke af flere årsager. Jeg tror jeg vil kalde det “skavanket”…Lige så skønt det var for 10 dage siden, lige så frustreret er jeg lige nu – der er kort vej mellem følelserne…

Årsag 1: “Den udløsende faktor”: En herlig gåtur i onsdags ved søen med Mette og Nuller fra Nuuk. Nuller og Balder leger fangeleg – max fart på to højtempohunde. Pludselig kommer de bagfra og løber imellem vores ben og Balder fælder mig totalt. Jeg vrikker om i højre ankel og lægger mig fladt ned på trampestien.

Da jeg kommer hjem får jeg is på og benene op, men der går lige et par timer, før det sker. Jeg er alene med pigerne, så der skal først mad på bordet og Balder skal ud på tur endnu en gang. Anklen omkring knoen hæver lidt op og bliver begyndende lyseblå. Og i løbet af natten dunker den og det gør den også dagen og aftenen efter. Fredag går det meget bedre – så jeg er modig og prøver en kort luntetur med hund og datter – det går ikke godt – men det er nu mest pga. af årsag 2 —>

Årsag 2: Hoftefaktoren: I et par uger har jeg indimellem under løbeture pludselig fået et klik i hofteskålen i højre side, hvorefter mine ben klasker sammen under mig. Det er ikke sket tit, men indimellem. Jeg har kunne håndtere det med hofterul eller den der øvelse, hvor man åbner og lukker i hoften ved at tage benet op i vinkelret foran sig og dreje det ud i ret vinkel og tilbage igen.

De seneste par løbeture er “hofteklikket” dog blevet hængende og jeg har ikke kunnet få det til at gå væk. Jeg har haltet hjemad indtil det måske er gået væk/ har sagt klik og jeg har kunnet sætte lidt løb på igen. Det hænger ikke rigtigt sammen med intensitet eller fart, så jeg har ikke kunnet lure en systematik… Det kommer også, når jeg går tur med hunden eller støvsuger…

Efter flere snakke med coach Jeanne i dagene efter og henover weekenden, er jeg nu i ro og afventende… :-S. Jeg kan ikke svømme, for der skal jeg vride/strække i vristen. Jeg kan til nød transportcykle, for der træder jeg i pedalerne og skal ikke trække. Jeg brugte tid på at samle en lånt hometrainer i går (Tak Caroline), men det dur ikke, når jeg skal i cykelsko og trække. Og jeg har vist heller ikke fået det samlet rigtigt – der mangler jeg vist lige noget know how.

Coach Jeanne er guld værd – hun siger det, jeg ikke engang har turdet tænke: “Måske er du nødt til at droppe 6 timers-løbet eller udgå – for det duer ikke med skade nu i den store IRONMAN træningsplan…” PIS PIS PIS PIS PIS PIS. Alt den gode løbetræning siden sommerferien og jeg har sådan glædet mig til at prøve kræfter (mentalt) med en ultra distance – ikke mindst som forberedelse til IM.

Jeg har ikke afskrevet 6-timers-løbet endnu, men jeg skrev til arrangøren og har fået lov til at overføre nummeret til næste år, hvis jeg ikke bliver klar. Så det er ok, hvis det skulle ske.

Weekenden er så til gengæld blevet brugt på et utal af praktiske gøremål i form af sortering og oprydning . “Dejligt stillesiddende og rolige opgaver” min bare røv – bvadr… Men det er fedt at få det gjort: så nu er der orden i skuffer og skabe – sågar i kælder (udvalgte steder), elektronik i systemer og blyanter i farveorden….