Æd din stolthed og vær glad for det der præsteres

Regn fra morgenstunden blev afløst af skønt solskin på køreturen mod Birkerød.
Det har været en tæt pakket weekend med både julefrokost og bryllup og jeg havde jo besluttet kun at løbe halvdelen af turen i dag. Desværre kunne jeg ikke “få lov” til at bytte mit startnr til en 6 km fremfor en 12 km, så eneste måde at løbe kortere på, var ved at “udgå”.
Jeg vidste godt, at jeg ville blive megafristet til at løbe den fulde distance, men jeg var tapper og holdt mig til
(genoptrænings) planen – jeg blev hjulpet lidt på vej, da vi efter 1,8 km pludselig alle sammen stoppede i feltet og stod helt stille! Flere af afmærkningsflagene var åbenbart blevet fjernet og vi var alle løbet forkert tilbage mod start. 
Tiden blev “startet forfra” – vi fik en rutefører og afsted endnu engang – ud på ruten som var MEGET MUDRET! Ikke så stejl som sidst men langt mere tung og våd. 
Det generede mig egentlig ikke at få de ekstra km i benene – 9 km blev det til men alle de løbere, der skulle ud på endnu en omgang er endt med at løbe omkring 15 km.

Jeg er glad for, jeg holdt mig til planen og havde en skøn løbeoplevelse. Jeg er stadig ikke der, hvor jeg skal presse endnu, men jeg skal bare mærke og nyde. Og nu er jeg jo oppe på 9 km – så er der ikke langt igen – for jeg har stadig ingen smerter! Juhu 🙂
Kim Vognsen og undertegnede få sekunder før “den første start”.
Fodtøj og bentøj efter strabadserne 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s