3 forskellige løbepas på 3 dage

Efterårsferie er altså skønt, når der pludselig er tid til løb og leg! Bare fordi der er lyst…!
De sidste 3 dage har budt på 3 forskellige løbepas!
Tirsdag – derhjemme på Vestegnen: 9,4 km i tempofart ca 85% af max. Den sædvanlige rute rundt om skolen igennem skoven.
Onsdag – ankommet i sommerhuset: 7 km trail i Vesterlyng igennem komøg, sop i sumpede vandhuller med kobberfarvet, irret, ildelugtende vand. Ind imellem de lave bevoksninger, op og ned af sandklitter, ned til havet, igennem sand, tang og vand. En fest af følge dyresporene og se hvor de ender, lidt urolig for, om jeg skulle ramme panden ind i en ko-bagdel, når jeg smutter rundt om en busk…:-)
I dag – fortsat i sommerhuset: 12,2 km med Ingeborg og Mark i ca 70% af max. Asfalttur først en del i modvind så i medvind:-) 
Det tager sig helt pænt ud i den samlede oversigt – også taget i betragtning af de 10,6 km med Carla i søndags, dermed 40 km siden i søndags eller over 50 km den sidste uge:-) 
Nu hvile og restitution i morgen med og lørdag napper jeg nok den sidste ferietur!

Skriv en kommentar