Carla har et par gange spurgt, om hun må komme med til Eremitageløbet. Jeg har sagt, hun skal vente til hun er mindst 10 år. Det blev hun for 12 dage siden…
Godt så! Jeg foreslog, at hun begyndte med at se, hvordan der føltes at løbe 10 km – en km pr leveår:-)
Ergo var vi få dage efter tilmeldt Sydkystløbet med start og mål ved Hundige havn.
Det var Carlas første 10 km med nummer på maven og faktisk var det en DAF opmålt kvartmarathon på 10,6 km. Solen skinnede og vinden var stille, strandparken tog sig ud fra sin smukkeste side!
Vi kom godt afsted og Carla satte farten, som hun holdt jævnt hele vejen rundt i ca 5.40 pr km. Der var lidt mod- og medvind langs vandet, men en fin flad og smuk rute og et meget veltilrettelagt løb med glade frivillige og masser af hep og cadeau til Carla, som den yngste på kvart distancen.
Vi løb så stabilt, at vi fik selskab af en klubkammerat fra ALOT, som fulgte os i hælene fra ca 5 km:-)
Et par gange nævnte Carla ondt i fødderne eller i ryggen (fra motionsdagen forleden) men humøret var højt. Jeg havde sagt til hende, at hvis hun havde mere krudt, måtte hun spurte, når hun kunne se målportalen. Så det gjorde hun – jeg kunne faktisk ikke følge med!
I mål lige under timen på 59,38, bum!
Jeg havde sat mine penge på, at på en god dag kunne hun godt komme under timen, men realistisk ville det nok nærmere hedde lidt over timen. Så sej tøs altså!
Tilbage på terrassen med medaljer og solskin og duften af storesøsters kokkerier – bananpandekager!
Oven på 17 års-kærestedags-fejring i aftes med 7 retters menu og 1,5 flaske vin med gemalen min på “de tre små grise” på Værnedamsvej, kan jeg konstatere, at man løber fint på sådan et kongemåltid!
MIAthlon 