Tilbageblik på de sidste 9 mdr

Jeg er lige kommet hjem fra 14 skønne dage på Sicilien med familien, hvor min mand og jeg bla har talt over et glas vin om, hvilken plads Triathlon skal have i mit liv. Det har fået mig til at tænke lidt tilbage på de sidste 9 mdr og den ekspress rejse, jeg har været på.

For et år siden var jeg en glad og tilfreds løber, der i maj 2014 gennemførte mit 8. Marathon i min til dato bedste tid 3.44.

Jeg har løbet siden år 2000 og gennemført et utal af Eremitageløb, halvmarathons, stafetløb osv. Jeg ligger på en fart på 4.30-4.45 pr km – lidt langsommere på de længere distancer.

Det var min fætter og en af mine bekendte, der igennem et stykke tid havde lokket mig til at prøve Triathlon. Jeg havde afvist fordi der var så meget udstyr som jeg skulle anskaffe mig.

Sommeren 2014 var familien og jeg 5 uger i RV i Californien og nabostater og jeg fik ikke trænet meget. Da vi kom hjem   havde jeg glemt, at jeg i kådhed havde tilmeldt mig Brøndby Kvindetri i slut august og jeg var nærmest stresset over at jeg kun havde min transport cykel.

August 2014 – Kvindetri 

Gode naboer trådte til og lånte mig en pink og gråstribet alu racer fra 1990’erne og da dagen kom, var jeg mildest talt spændt på hvordan det skulle gå. Det stod ned i stænger efter en ellers varm og dejlig sommer.
Jeg stillede op alene – havde min badedragt med men på opfordring svømmede jeg de 200 m i vestbadet i mine løbeshorts og en løbe bh, hoppede derefter direkte i løbesko og en langærmet løbebluse og cyklede de 20 km i silende regn. Afsluttede med 4 km løb – endelig på hjemmebane. Jeg kom i mål i 1.10 – super godt tilfreds. Havde forinden regnet på, hvor lang tid det mon kunne tage at gennemføre og jeg syntes det burde kunne gøres på 1.15 på baggrund af ca 28 km hverdagscykling til og fra arbejde, god løbeform – dog efter 5 ugers ferie!
Jeg cyklede glad hjem og syntes virkelig, det havde været sjovt!

September 2014

Det var en besked fra min fætter på Facebook der for alvor satte fut i det. “Skal du med til Øresund Tri til juni – halv iron?” Den bliver hurtigt udsolgt!, skrev han. Jeg sagde nej tak, men er par dage efter at der blev meldt udsolgt gik jeg alligevel ind og snusede på websitet.  Jeg klikkede “tilmeld” og pludselig stod jeg i kø og før jeg havde set mig om, havde jeg brugt 1500,- på en billet, uden at have cykel eller for den sags skyld nogen idé om hvad jeg var på vej ind i.

September blev også måneden, hvor jeg fik min skønne cykel! Jeg fik den af min søde mand og resten af familien men købte den selv. Efter nøje overvejelser endte det med en racer og ikke en tricykel. En Carbon ramme Focus Cayo Evo 2014 model med Shimano 105 geargruppe.

Oktober 2014

Jeg kan ikke huske præcis, hvordan det kom i stand, måske bare fordi var på Facebook med Mellanie Vendt (aka Irontand) og derigennem fik updates om hendes bedrifter som triatlet. Vores børn går i samme klasse, snakken faldt på sport og en dag sad hr og fru Vendt i min stue til en kop kaffe, hvor jeg skød på dem med alle mine spørgsmål om tri, alle mine usikkerheder blomstrede. De gav mig et godt råd: meld dig ind i en tri klub.

Og så hjalp de mig ind i deres klub som nu også er min: ALOT – Albertslund Løb og Tri. 

Tirsdagen efter stod jeg til svømmetræning for første gang siden jeg var barn… Pænt vildt! Jeg havde ikke “gået til noget” i mit voksenliv, så jeg anede ikke, hvordan sådan et foreningsliv udfolder sig for sportstossede voksne…

November 2014 – marts 2015

Hver tirsdag hele vinteren har jeg svømmet med mine nye klubkammerater og lært dem at kende i omklædningsrummet, i saunaen og på basinkanten. Til jul ønskede vi hinanden god jul med en øl eller vand i fællessauna (med tøj på…!)

I efteråret var der svømmetest og jeg klarede der helt ok med 500 m på 9.17 (mener jeg det var) og 50 m på 42 sek (i 25 m basin uden rigtig vending, det kan jeg stadig ikke finde ud af!)

I vinters lånte jeg en hometrainer og havde et par ture på den, men så snart det blev bare lidt vejr til det, valgte jeg raceren på arbejde. Som foråret stille og roligt kom, kom der også flere ture med klubfolk på landevejen.

ALOT har en meget aktiv Facebook gruppe, hvor der er rigtig meget dialog og info på kryds og tværs. Det er en virkelig god forening hvor jeg som ny er blevet tager meget godt imod og jeg kan stille alle mine spørgsmål til de mere erfarne. Der er plads til alle!

Marts 2015

Jeg fik er godt råd om at få stævneerfaring inden den halve distance. Så derfor tilmeldte jeg mig 4 små low key stævner i Farum som blev afviklet med 14 dage imellem fra marts til maj.

Farum mini tri #1 500/20/3

Kun lige frostfrit og så er vi i gang. Vi svømmede i Farum svømmehal på 50 m bane men ikke frem og tilbage. Nej massestart fra de 4 hjørnet i bassinet og så svømmede vi rundt i en firkant. Det var sjovt at prøve kræfter med skiftene for første gang. Store udfordringer med hvilket tøj man skal have på så tidligt på sæsonen. Jeg blev nr 3 blandt kvinderne!

April 2015

Farum mini tri #2 500/20/3

Jeg forbedrede mig med 5 min på distancen og blev nr 4 eftersom Mellanie også stillede op:-)

Maj 2015

2. Maj: Farum mini tri #3 750/400/6.

Jeg bøvlede med de løse ærmer. Dem gider jeg ikke bruge igen.

Weekenden 16. og 17. Maj

Jeg havde Farum mini tri #4 750/40/6 på tyren og blev atter nr 3 men vandt en samlet 2. Plads i de fire stævner. Fik en fin præmie og alting 🙂

Søndag: Islev tri 400/36/4. Jeg var træt oven på dagen forinden. Men var glad for at få erfaring fra et lidt større stævne end mini tri hvor cyklerne lå på jorden. Nu var der stativer og klistermærker til cykel og hjelm:-)

Det er ikke er særlig godt foto, men det ligner måske meget godt, at jeg var træt!

Jeg cyklede frem og tilbage til sommerhuset i Havnsø weekenden efter. Jeg afprøvede ny sadel Selle Italia Diva som jeg senere har købt. Den var skøn. Slut med ømt skamben!

Maj var også debut med havsvøm i 11 grader koldt vand på Ishøj stand. Jeg svømmede flere gange i havet med Caroline fra ALOT og stille og roligt vendede jeg mig til det. Det er vildt fedt ikke at skulle vende men at man kan blive ved og ved og komme i flow…

One thought on “Tilbageblik på de sidste 9 mdr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s