…men man skal se sig ekstra godt for, når man løber i et kvarter, hvor der har været gravet op til fjernvarme i 1/2 år og hvor fortovsfliser er beskadigede af køreplader og omlægning… Så ligger fliserne nemlig skævt og for højt og er lige til at falde over.

Jeg løb kun 40 m – lige rundt om hjørnet og lå dér lige så lang jeg var – midt i al betonafskærmningen til vejarbejdet, slikkepinde og deres holdere – godt gemt bag parkerede biler.

Al luft var ude af mig og hold kæft hvor jeg jamrede. Jeg landede oven på min højre hånd hvor pegefinger og langemand blev bukket bag over, jeg nåede at tænke de brækker. Jeg måtte ringe til Mark som heldigvis var hjemme og få hjælp til at komme op. Jeg kunne ikke rejse mig selv! 3 biler havde passeret uden at få øje på mig eller hjælpe, selvom jeg må have været et rimelig atypisk syn i parcelhuskvarteret.

Jeg humpede hjem støttet til Mark, ømmede mig, rensede såret på knæet og satte plaster på. Trak vejret et par gange ekstra og luntede så afsted for at få mærket om alt virkede. Det gik faktisk ok. 9 km.

Efter et bad og noget mad kom smerterne. Liva hentede panodil og jeg gik tidligt i seng. I løbet af natten har det været svært at bruge høje hånd og vende mig i sengen. Fingrene hævede op og blev blå. Kl.8 ringede jeg til lægen og blev henvist til 1813 og skadestuen.

En effektiv time senere stod jeg med to brækkede fingre lagt på skinner, en stivkrampe og en lidt såret stolthed. Det er så dumt! De er brækkede ved knoerne på indersiden. Heldigvis løber man ikke med fingrene og jeg må godt løbe så snart smerterne i mit ben aftager.

14 dage med skinne på og et kontrolbillede om 10 dage. Jeg kan fint skrive på tasteturet, men det går ikke med en blyant og jeg har slet ikke opdaget alle de ting, jeg nok skal blive udfordret af de næste par uger. Godt det ikke var mit hoved!

Og nej det er ikke farligt at løbe! (selvom jeg har lavet samme stunt en gang tidligere til Backyard i Helsingør i 2022)