Noget af det bedste ved cannonball-løb er at løbere møder løbere og der opstår nye fællesskaber.

Ligesindede fra hele landet, der deler samme interesse stimler sammen og som regel er de ret udadvendte og snakkesalige og fulde af overskud. Det slår jeg fast efter dagens lille marathon i Hillerød, som Stig havde arrangeret, Stig som jeg kender fra ALOT og utallige løbeture sammen.

Vi var vel 10-12 løbere, der mødtes lidt før kl. 8 i en skov og Stig introducerede særligt Rita – skolelæreren fra Skive, der nu kunne vinge et marathon af i Hillerød Kommune.

Både Rita og René på billedet jagter at have løbet et marathon i hver af landets 98 kommuner og har også deltaget i Regionsløb – et løb på 5 dage i træk – et i hver region. Det var helt nyt for mig at det koncept findes – men selvfølgelig gør det det 🙂 Rita og jeg fulgtes hele vejen rundt i dag på en ret bakket rute med mange gå-bakker, så vi have god tid til at jeg kunne høre alt om koncepterne og logistikken ikke mindst – i en familie med børn og hund og fuldtidsjob, frivilligt arbejde i skive marathon. Der er fuld plade!

Rita mangler bare 18 kommuner, så er hun igennem. Hun tilrettelægger gerne 3-4 løb i træk på Sjælland for at få dem klaret i rap – fx denne forlængede weekend med Hillerød, Helsingør, Frederikssund og en mere, som jeg ikke lige kan huske. Hun mangler kun løb på sjælland og slutter 20. september med et på Ærø.

Samtidig er der jo ikke et løb i en kommune, når det passer ind, så Stig har bla. hjulpet med at få Hillerød kommune på plads i denne weekend. Det siger også noget om hvordan marathon-løbe-netværket hjælper hinanden. Det samme gør sig gældende om 3 uger, hvor pop-up marathon i Glostrup netop er blevet aflyst, så måske jeg ender med at træde til der. Det behøver ikke kræve det store…

Ruten var 7,1 km rundt i skoven 6 gange, dejlig sval i skyggen af træerne og med lyde af seriøst kvækkende frøer der var et helt kor.

Vi kom i mål lidt langsommere end vanligt pga bakkerne – 4.34.23, men det er helt ligegyldigt, når selskabet var så overraskende godt og depotet skønt både undervejs og efterfølgende.

Mens jeg var afsted løb Carla sørme også lige den længste distance til dato – 15 km med gode ben og godt tempo. Det er en kæmpe sejr ift træningen frem mod Stockholm Half. Pisse fedt! Nu er hun taget på læseferie hos mine forældre i et par dage, mens vi andre daffer i sommerhuset med hele slænget.

De næste par uger har jeg to marathon mere et med Jeanne og et med Mandy. Måske når jeg 70 i år, hvis jeg også kan lokke de to med på en adventskalender igen 🙂