Det er få mennesker, der kan lokke mig med eller som jeg kan lokke med på mærkelige sportsudfoldelser. Mandy og Jeanne er to af dem og denne weekend bød på ikke et men to marathonløb. Hvordan den ide kom, fortaber sig i tåger. Jeg har løbet dobbeltmarathon en gang tidligere i januar 2023 og nu gør vi tre det sammen:-)

Lørdag

PE Marathon var rammen på Amager fælled. Vejret var skønt, starten gik kl 8, depotet uovertruffent med både kolde og varme drikke. Sol over fælleden.

Seks runder a 7.1 km. Jeg var spændt på min fod og mine tæer! Jeg har haft stor glæde af de øvelser jeg fik af Kaiser sport for en uge siden. Jeg har lavet dem hver dag ofte flere gange. Så det gik faktisk helt ok i dag.

Jeg tog en pille ved ca halvmarathon (ja det er nok fy-fy!) men så havde jeg ro på. To gange fik jeg ret voldsomme jag i tæerne på 5. Runde men det blev ved det… Det er slet ikke så smertefuldt som det har været for blot nogle uger siden.

Så tæerne holdt, yes! Ingen smerter andre steder.

På 5. og 6. Runde havde Jeanne forberedt en lille quiz med quizkort som hun læste op fra, så det var en lækker adspredelse! Firsttime på quiz kombineret med løb, så mangler jeg bare at ku strikke og løbe samtidigt…

Og så måtte vi jo slutte af med lidt diskofest:-)

Hjemme igen før kl 13, varmt bad, frokost, power boots, magnesium og kaffe. En gåtur med Balder og så lidt sofatid!

Søndag

Jeg hentede først Mandy og så Jeanne på vejen mod Reersø – Afgang kl 6.10 efter at have ligget vågen endnu en umulig nat siden kl 03. Jeg har aldrig været god til at sove og det bliver så sandelig ikke lettere i takt med at overgangsalderen nærmer sig. Jeg gør ellers hvad jeg kan med magnesium og mellatonin før sengetid. Denne nat fik jeg 4.5 times søvn.

Vi ankom ved Reersø Camping efter 1,5 times køretur. Vi var 18 løbere, heraf 4 kvinder.

Vi satte ud på ruten kl 08 og efter godt 1 km blev vi klar over at ruten var i et noget andet terræn end gårdsdagens løbetur på fælleden: stenede stier, græstørvestubbe, rødder og skrænter, singletrack stier med små op og nedløb, tunneller gennem tjørnehæk (ægte tornerose-style) og stræk i læst sand og rullesten. Sidstnævnte var en ren dræber for min nedsunkne forfod, hver gang jeg trådte bare lidt skævt i sandet, på en græstørv, en rod eller en rullesten var det ren smerte …

Med andre ord skulle vi rundt på 4 runder a 10.6 km i rent Trailmarathon- i almindelige sko. Jeg havde slet ikke overvejet at tjekke ruten først og vælge sko ud fra det. Strækningen i sand og rullesten var knap 2 km pr omgang. Jeg havde en lang indre dialog med mig selv fra 6-16 km. Benene var såmænd udmærkede trods løbeturen lørdag, men jeg var ikke forberedt på dette terræn.

Mandy var going strong, Jeanne lige efter, jeg var den kedelige type der måtte bede dem holde igen, presse mindre på, hvis de ville have mig med hele vejen rundt.

Det gik ok med det indtil et par km før mål, så måtte Mandy trække fra, helt fair.

I mål ventede hjemmehæklede medaljer og øm forfod, en fod der har skiftet farve og er blå-grøn ved tæerne så det er jeg da lidt spændt på… det troede jeg ikke var en del af pakken.

Vi kom ind som nr 1, 2 og 3 blandt 4 kvinder og samlet 4, 5 og 6 overall.

Vi fik lidt tørt tøj på før turen gik retur til Kbh. Jeg var drønsulten. Det er vildt at kroppen kan klare to Marathon i træk – endda med skøre tæer.

Nu venter en påskeferie og der går lige et par dage før jeg skal løbe igen 💨