For en uge siden løb jeg langt og følte mig som ultraløber. Denne weekend har genbragt følelsen af at være triatlet. Og det føles så fedt! Det er næsten 3 år siden, jeg har deltaget i et triatlon stævne: det var IRONMAN Copenhagen i august 2019. Corona satte først en stopper for svømmehals- og sauna hygge, stævner og fællesskab om cykelture mm, dernæst satte den også en stopper for al min TRI-motivation.

Men denne weekend har jeg mærket, hvad det er, der føles så fedt ved tre discipliner! Jeg har både cyklet, svømmet i havet og løbet, wiiii:-)

Jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide, at jeg skal fjerne de forhindringer, der er for at komme i gang: jeg har en kæmpe barriere i at klargøre cykel (og vaske og vedligeholde for den sags skyld), så det skal jeg have hjælp til. Derfor lavede jeg en genial aftale med Thomas fra Triathlonshoppen om at han ville give min cykel et ordentligt eftersyn! Det virkede: jeg hentede cyklen fredag og elskede at tage lækkert cykeltøj på lørdag formiddag i solskinsvejret og cykle afsted med den simple målsætning at cykle en time: ingen fartambitioner eller noget!

Det var verdensklasse: jeg havde gode ben og lunger – cyklede 41 fine km, holdt alligevel overraskende næsten 30 i snit og konstaterede at det er bagdelen, der skal trænes i at sidde på sadlen. De mange løbe km kommer mig til gode! Jeg nød solen og luften og frihedsfølelsen helt vildt! Kroppen huskede fuldstændigt, hvordan den skal sidde, bevæge sig i svingene, halvt op for at stå over et bump mm. KONGE!

Da jeg kom hjem, skiftede jeg til løbetøj og sko og nappede halv times Off bike løb. Nøj, hvor var det fedt og sjovt at mærke cykelbenene i deres mærkelige løbebevægelser igen. Fedt at mærke hvordan varmen kommer, når man lige har siddet i vinden på cyklen. Skoven var neongrøn og alt springer for vildt ud i de her dage – jeg elsker denne tid på året. (Resten af dagen gik med strikketøj i solen og TV hygge)

Søndag havde vi aftalt årets første Open Water, så vi var 4, der mødtes i Ishøj kl 10. Selvom vandet er ca. 10-11 grader allerede, så vi klædte os varmt på. Jeg frøs faktisk ikke nævneværdigt, selvom jeg måtte trække vejret dybt et par gange, da vi kom under. Særligt da vandet kom i ørerne, skulle jeg koncentrere mig. Vi fik klaret hele 1000 m, meget lækkert og jeg sidder stadig med en skøn frisk fornemmelse i kroppen.

Min brækkede finger var blevet helt våd, så jeg måtte pakke den ud og give den “tørt på”. Køn er den ikke endnu – håber det bliver bedre. Officielt må jeg tage bandagen og skinnen af i morgen, men den er sgu stadig ret øm, så jeg beholder den en dag mere – eller to.

Alt i alt har jeg følt en fornyet spirren i denne her weekend – og jeg tager allerede hurtig-cyklen til Hillerød på job i morgen – så må jeg tage toget hjem, hvis jeg går kold 😀

Senere i dag skal jeg medvirke i en podcast for første gang, det bliver helt sjovt – more to come.