Vi er 8 dage inde i julekalender-løbet og 105 km er løbet – 1/3 af løbet efter 8 ud af 24 dage. Helt perfekt. Der er 195 km tilbage, men nu har vi fået besøg af det der Corona i husstanden, så jeg er ret spændt på, om det kan lade sig gøre at gennemføre uden at jeg bliver smittet. Der er sprittet af og gjort rent og manden er installeret i isolation i efterskolebarnets værelse. Hunden viger ikke fra hans side…

Den sidste måned har været lidt en helbredsmæssig udfordring: først gik der 2½ uge med efterdønninger af at have slået hovedet, mavekvababbelse, svimmelhed mm og det gik direkte over i en forkølelse og nu er Mark coronaramt og Liva hoster og hakker. Vi fik kun lige med nød og næppe afviklet Livas 18 års fødselsdagsfejringer – først for familien og så med en ungdomsfest. Men hold da op, det var skønt at se den nu voksne unge kvinde blive hyldet og fejret.

Den sidste måned har jeg været nærkontakt 5 gange, og derfor må jeg hele tiden justere mine planer – og løbe-julekalenderen. Jeg tester, tester og tester og kan dårligt holde trit med, hvornår det er 4. og 6. dag. Det er en logistisk udfordring at omrokere på de løbepas, jeg ellers havde planlagt efter mit arbejdsliv, så de passer med at jeg nu arbejder hjemmefra – af hensyn til kolleger som naturligt helst ikke vil se mig. Jeg har modtaget flere beskeder fra smitte-stop appen og til aftenens pressemøde opfordres vi nu ugen til at arbejde hjemme, og Carla skal på forlænget juleferie fra efterskolen frem til 7.1, det var ikke et populært budskab…

Det er blevet til 24, 11, 12, 5, 10, 15, 7 og 19 km fra 1.-8. december. Og jeg har haft god tid til at mærke efter, hvad jeg skal have af mål til næste år… men jeg er ikke blevet klogere endnu. Jeg har et startnummer til Ironman København på hånden, men kan slet ikke se det for mig: at jeg skal nå fra svømme-scratch og i gang med Hometrainer-cykelpas NU for at blive klar til august. Jeg har INGEN motivation til det og min cykel står bare og glor ondt på mig i hometraineren uden, at jeg får gjort noget ved det. Jeg er den DÅRLIGSTE ambassadør for Triathlonshop.dk, jeg kan slet ikke grave motivationen frem. Jeg forsøger at overbevise mig selv om, at jeg bare har brug for et race i kalenderen, så skal motivationen nok komme, men pga Corona de sidste to år, er jeg blevet afkoblet mit klubliv og fællesskab fx vedr. svømning, så jeg synes det er vanvittig svært at komme i gang igen. Jeg ved slet ikke hvad jeg har lyst til? Ultraløb? Triatlon? Fægtning? Ingenting?

Efter jeg gik mammuthmarchen, hvor Amalie og jeg indsamlede 12.000 kr, er jeg blevet medlem af Fundracers bestyrelse. Fundracers formål er at indsamle så mange penge som muligt til kampen mod børnecancer – og primært støtte børnecancerfonden. Jeg synes, det er spændende og meget meningsgivende at være med. Vi skal (forhåbentlig) løbe Cph Marathon til fordel for Børnecancerfonden til Maj, men indtil da må jeg holde mig i gang og håbe på, at der dumper noget motivation ned i min turban. Ellers ved jeg ikke helt hvad jeg skal stille op…