November er slut. Liva har fødselsdag i dag og bliver fejret på Hjemly. Jeg husker dagen for 17 år siden meget tydeligt. Det var gråt, der sad en enlig solsort i et nøgent træ lige uden for hospitalsvinduet i Gentofte, og jeg var lykkelig helt ind i benmarven. Sammen med Mark kiggede jeg på den lille baby på 3300 gram og 52 cm der lå i mine arme.

Baby’en er nu en vidunderlig ung kvinde, og der har været 16 novembre siden 2003. November 2020 er dog mere grå end de andre – på trods af smukke regnbuer på løbeture. Covid-19 har mega meget fat i Danmark, mere end nogensinde – den har også fat i min motivation. Min motivation har sgu fået Corona. Helt ind i benmarven. Mens jeg skriver dette, venter vi på yderligere restriktioner i hovedstadsområdet som efter sigende vil gælde til efter nytår. Jeg svømmer ikke, jeg cykler kun til og fra arbejde én gang pr uge, jeg løber, ja jeg løber, men det bliver også ved det.

Jeg forsøger ihærdigt ikke at bekymre mig, det går for det meste, men indimellem får tankerne fat. Og så må jeg lige ud og krudte af i løbeskoene. Jeg har faktisk nogle gode nyheder, som jeg håber at kunne breake før jul, men lige nu må jeg holde på hemmeligheden lidt endnu 🙂

Jeg tror, jeg vil behandle min “Corona inficerede motivation” med en kombination af nye løbesko (disse lækre Hoka One One Clifton 7 i den farve jeg har ventet på) og “løb en julekalender” fra i morgen: Fra d. 1.-24. december skal jeg løbe 24 dage i træk – det har jeg aldrig prøvet før. Jeg skal løbe mellem 1 og 24 km hver dag. Jeg skal åbne en “løbe-kalender-låge” hver dag. Samlet bliver det 300 km på 24 dage. Hvis jeg er god, får jeg lagt lidt op hver dag. Vi må se.

Gråvember. Tak fordi du kom. December, du er velkommen. Kom tilbage med min motivation og lad julen lindre.