12. december

Jeg havde en dejlig træningsdag i går! Jeg arbejdede hjemmefra og efter en tidlig start i nattøj foran PC’en, trak jeg i løbetøjet ca kl. 10.

Det havde sneet med årets første (meget våde) tøsne igennem natten og skoven var næsten hvid.

Jeg havde taget trailskoene på og løb i ret dybe pytter af våd vandsne. Stille og lækkert – 10.3 km.

Hjemme bag skærmen igen lod jeg løbetøjet tørre foran brændeovnen med Liva på sofaen, som stadig ikke kommer meget afsted i skole pga. hjernerystelsen. Vi er glade, hvis hun kommer af sted et par timer et par gange om ugen.

Tidlig aftensmad kl. 17 og afgang 18.30 til dagens anden løbetur med Tanja i mørket før svøm. Planen var yderligere 10 km, men den våde sne var blevet til sort is, så vi skøjtede rundt på stierne rundt om Tueholm sø med gns.fart på 6.35 pr.km med høje hviin ind imellem, når underlaget pludselig spillede os et pus. Uha det var glat! 8.1 km blev det til.

Svømning stod på knap 2000 m blandede stilarter og teknik, og til sidst en del sprinter. Godt brugt tog jeg glad hjem og nød et glas gløgg og en julesmåkage inden jeg væltede i seng.

December er skøn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s