Sådan en sommerferie er simpelthen genial – på alle måder! I særdeleshed lige efter IronMan 70.3 Kronborg, klubmesterskab både på løb og i TRI… Så er det helt genialt at give slip på alle rammer, vælte ind i et fly med de allerbedste 3 i verden og begive sig ud på eventyr… på den anden side af jorden oven i købet!
Vi er lige kommet hjem fra 4 uger i autocamper i USA, og den seneste uge har vi haft base i sommerhuset, hvor jeg har pendlet til og fra job i bilen 1½ time hver vej.
Så de seneste 5-6 uger har jeg kun løbetrænet lystbetonet – uden ur, uden viden om hastighed, mærket mine lunger i højderne 2400 m over havet- uden musik og med risiko for at møde bjørne, elge, kronhjorte og andet godt. Hold nu kæft hvor er det også fedt.
Jeg elsker rammer – jeg elsker træningsplanerne, målsætningerne og ambitionerne. Men jeg elsker dæleme også at give slip, drikke vin hver dag, spise de mærkeligste ting på alle tider af døgnet, gøre som jeg lyster, springe over fordi jeg ikke gider og bare være.
USA var suverænt: Vi har redet på hesteryg i Yellowstones “Back Country”, set Grizzleymor med unge, vi har sandboardet, whitewater-raftet, kørt Hummer på glatte klipper, vandret i den mest storslåede natur… (og alt det har jeg ført dagbog over på moerkeby.wordpress.com)
Jeg har ikke løbet mere end 4-8 km af gangen, jeg har ikke svømmet, jeg har ikke cyklet – men jeg har så sandelig levet. Jeg har nydt, jeg har lænet mig tilbage, jeg nyder stadig, læner mig stadig tilbage…
For selvom jeg er startet på arbejde igen, trækker jeg den alt hvad den kan med feriestemningen.
Jeg går stadig og overvejer, hvad mine næste mål skal være, for selvfølgelig kommer der nye sportslige mål.
Jeg er ikke tilmeldt noget videre i sensommeren/efteråret – jeg har et enkelt trailløb d. 11.8 og så Eremitageløbet. Så hvad skal jeg nu? Komme under 1 time på Eremitageløbet? Tilmelde mig noget stort/større? Jeg hopper nok på et par mini tri stævner de kommende måneder – KMD 4-18-4 og Brøndby kvindetri – på afbud og på gefühl… Men hvad tænder jeg på?
Jeg kan ikke rigtigt mærke, om jeg har lyst til at gå efter den lange/hele – altså Ironman næste år. Det troede jeg, at jeg havde. Men pt. gider jeg ikke rigtig cykle så meget…ALOT afholder et 6 timers løb til oktober – det gad jeg godt prøve – og måske forsøge at nå 66 km på 6 timer. Det ene behøver ikke udelukke det andet, men måske skal jeg bare afvente og mærke motivationen komme? Jeg må ind og heppe på klubkammeraterne til Ironman i København om et par uger og se hvad der så sker… Det vil jeg glæde mig til 🙂