Tilbage i 2013 hyrede jeg en coach og personlig træner for at forbedre min marathontid. Jeg ville gerne ned på 3.45 på Nice-Cannes marathon i november 2013.
Sådan en coach var en virkelig god oplevelse!
Der blev sat fokus på min teknik og præstation. Jeg blev rykket ca 30 sek pr km og lavede pr på halvmarathon på 1.40 i september. Jeg skiftede løbeteknik så jeg blev mellemfodsløber fremfor den klassiske hællanding. Siden har jeg skiftet sko som understøtter dette løb.
Jeg fik øvelser og intervalpas jeg skulle praktisere hjemme.
Lavede Coopertest og kom lige over 3000 m ved test nr 2.
Jeg tabte 3 hurtige kg på den gode måde og havde dermed lidt mindre at løbe rundt med.
Det lykkedes først ved CPH marathon i 2014 at komme under 3.45. I Nice var der sandstorm og svære vilkår for PR.
Siden har jeg haft sporadisk kontakt med min coach.
Jeg kontaktede ham igen da jeg skulle have lagt træningsplan frem mod min første halve jern. Jeg fik hjælp til core træning herhjemme og er blevet meget klogere på ernæring før og under stævner .
Jeg har således ikke en fast tilknyttet coach/træner men kontakter ham ved behov og det fungerer rigtig godt for mig.
Andre i klubben har mere fast tilknyttede personlige trænere og det fungerer for dem. Jeg tænker det hele også hænger sammen med ambitioner…
Jeg bliver glad af at lære nyt og omsætte det i praksis…
Jeg bliver glad af en stejl læringskurve…
Jeg bliver glad når jeg bliver rykket lidt ud af komfortzonen…
Jeg bliver vist bare glad af tri!
MIAthlon 