Efter 3 mdr hvor jeg har halveret mine løbekm og hvor det længste jeg har løbet er 22 km, var jeg i dag klar til at afprøve Marathon distancen igen fordi smerterne har været overskuelige eller så minimale at jeg ikke har mærket noget videre til det.

Jeg havde lokket Mandy med på Onkel Stigs Erantisjagt i Risby og med start kl 9 i baghaven var det jo den rene luksus.

Det regnede og der var godt smattet på stierne og vi var knap 20 løbere. Rynkeby cykelrytterne stævnede ud samme sted som os.

Dejlig rute på 7.2 km på Kringelstien som jeg kender fra skønne løbeture med ALOT – igennem dyrefolden med de sødeste langpandehårede venner med horn. Mandy er dog ikke så glad for dem – som det ses🤣

Jeg var tung i kroppen men smertefri. Vinden var ikke eksisterende og der var fine temperaturer. Onkel Stig gjorde os selskab på meget af ruten og han og Mandy var heldigvis snakkesalige for jeg havde ikke luft eller overskud til selv at snakke. Jeg kan godt mærke at jeg ikke er i det samme trit med at løbe langt. Men det føltes nu meget godt selvom der kun var ét pace.

Vi var i mål langsommere end vanligt på 4.34.05. Og skoene bar tydeligt præg af føret 🙂