Sorry, hvis jeg er ufrivilligt pinlig eller potentielt et ynkeligt menneskelig i dette indlæg, men som snart 50-årig – og efter 35 år på ski – må jeg konstatere at skiferien har ændret koncept for en krop og et hoved under forandring. I må ikke læse brok, bare nøgtern konstatering.🥳
Forrige uges ferie har på alle måder bare spillet! Området Serfaus-Fiss-Ladis er helt optimalt for alle typer af skiløbere, servicen er ekstra høj alle vegne, venligheden lige et nøk op, vi har boet optimalt med skidepot ved pisten i Ladis, shuttle fra vores veludstyrede lejlighed med eget træningscenter og opvarmet pool bare 800 m fra liften, og det har faktisk været fint at gå hjem sidst på dagen – ned af bakke 🙂
Vi har løbet mellem 35-45 km alpint hver dag, og jeg har ikke haft overskud til en dyt mere ift min Ironmantræning og kun formået at løbe 11 km og snurre 20 min på en spinning cykel – på hele ugen. Normalt er jeg ude på 50 km løb om ugen – også på skiferien. Tilgengæld har jeg spist mange maoam karameller …
Jeg var sgu ret spændt på mit udfordrede knæ og min elendige forfod, hvilket til tider også har været lige vel spændende – særligt når pister har været opkørte eller tunge sidst på dagen. Jeg har ikke været så udholdende eller fandenivoldsk i mit skiløb, mindre risikovillig faktisk. Når sneen tog fat i mit højre ben, måtte jeg bøje mig – i jagende stød-smerte. Og jeg har skulle have hjælp til at komme i mine helt nye formstøbte skistøvler med special-indlægssåler af min tålmodige mand… (og de har seriøst været gode og bare siddet som de skulle!)
Et lille scenarie: den kronisk søvnunderskudne vågner af sig selv 6.30, nyder at kunne blive liggende til 7.15 hvor uret ringer. Hun har været tørstig hele natten i den tørre bjergluft i 1200 m, alle slimhinder er udtørret i højderne og måske har hun også rullet et par timer midt på natten med insisterende drømme eller blot stadig kørt på ski for sit indre og navigeret en piste…
Efter morgenkaffe (rigeligt) og morgenmad (svingende alt efter vigende appetit) er hun hoppet i skitøj og alm sko og har begivet sig til skidepot i shuttle, hvor hun har bokset med at komme i støvlen (med hjælp som sagt) og så snart hun var i, bare skulle UUUD af depot for at undgå overophedning. Tålmodigheden på prøve…Stive led i stive støvler- og heldigvis kun en enkelt gang lettere bagstiv (det kommer vi til…)
I kabineliften bliver den sarte peri-meno-mor særligt udfordret hvis kabinen medtager andre skiløbere: for ALLE lugte støder jo den sarte næse enten i form af
- for meget parfume (hvad sker der for at man kan SMAGE primært mænds overspray!?)
- sved og sure sokker (skift nu bare hver anden dag pls!)
- prut eller paradentose (det kan man jo ikke altid selv gøre for )
- et cigaretskod i lommen (stop jer selv)
- en gammel alkohol-hale fra afterski dagen før. (Heldigvis stort set ingen kø nogen steder og derfor masser af kabinekørsel bare os tre!)
På første nedløb har led og knogler værket – særligt i det kolde i morgenfrostvejr, hvor moren har skulle bruge længere tid på at tø kroppen op.
Nå – så mister Peri- meno-moren balancen først på pisten, hun falder ikke men får rettet op men får strukket et eller andet i lysken og samme dag glider hun på en flise på et toilet – det tager resten af ugen med blå mærker og forstrækninger at komme sig. Pludselig konkurrerer knæ og forfod med andre skavanker om førstepladsen for ubrugelige kropsdele…
Tilbage til den der afterski: moren har aldrig været fuld på afterski, men da yngsten hiver tre Unterberg op af lommen i en stolelift, tænker hun “what the hell lad os blive stive” og så var stilen ligesom lagt: flash forward til fire timer senere hvor hun har indtaget jägerbombs, birne (begge dele for første gang nogen sinde), Bombardino, prosecco og aperol sprits i rigelige mængder og bas-armen er helt tung og hun kan høre på sig selv at hun ikke kan tale rent eller for den sags skyld holde balancen ud til taxaen – stadig i de før omtalte nye skistøvler kl 21…
Hjem til “fråderen” spagetti carbonara fra dagen før indtaget under et grineflip…
Herefter følger endnu en nat efter samme opskrift som ovenstående – nu krydret af at ægtemandens ånde GØR ONDT når den rammer hendes hud og med, at sengen ÆGTE bevæger sig og ALTING sejler – surprise!😳
Heldigvis bliver hun reddet dagen derpå af en lækker tur i opvarmet udendørs pool, hvor hun da lige husker at rykke hormonplastret af fra overlåret inden hun hopper i…
(Scenarie slut)
Fik jeg sagt at jeg fandt den bedst tænkelige tisseudsigt til dato?
Jeg skal lige slutte af med at disclaime: langt det meste af ovenstående scenarie forbliver i mit indre, jeg brokker mig ikke, piver ikke, taler kun lidt om det og helst på en måde hvor jeg tager pis på mig selv.
Ps!… og min familie har sagt, at de har nydt mit selskab hele ugen …
miathlon.com 