Januar har heldigvis været oplyst af sne og nordlys af flere omgange, så den ikke har været helt så lang og mørk, som den kunne være. Der har været meget fart på og ikke nødvendigvis den fart på træning, som jeg havde håbet. Min nedsunkne forfod driller fortsat, min lille fiber i venstre baglår – og indimellem også mit højre knæ.

Alle i familien har haft virus i 14 dage, det skifter dag for dag om det er hoste, snot osv – og det er mildest talt forudsigeligt. Jeg har været hjemme nogle dage i forrige uge, og for 5 dage siden tog det til igen med nys og snot mens jeg var på Årsmøde med Erhvervsakademierne, så træls.

Det udfordrer mig at jeg ikke ved hvad jeg kan, men må tage det dag for dag. Jeg har skruet virkelig meget ned på løb – fra ca 50 km om ugen til 25-30 km. Som regel går det ok, også når jeg har løbet +20 – hvor jeg ikke har nævneværdige smerter i forfoden. Men i går gik det mindre godt. Jeg havde sat snuden om efter at jeg kunne løbe en hel marathon i snevejret med Jeanne, mens Mandy kæmpede med 50 miles på Bornholm, hvor jeg jo skulle have været med og løbe marathon, men hvor jeg trak den kloge beslutning at blive hjemme.

Men allerede på 2. omgang til Fredskov marathon i Valbyparken klikkede det i knæet og strammede i baglåret. Det hårdt stampede sne og de frosne stier var vanvittige for alle mine led – og isvinden der bare udgjorde en mur på udvalgte steder på ruten, særligt langs vandet. Den gik gennem marv og ben. Jeanne var sej og fortsatte på den hele selv, da jeg kørte hjem med varme i sædet og samlede fastelavnsboller op på vejen hjem…

Jeg har været afsted til spinning flere gange i januar og synes faktisk det er sjovt. Som en lille fest på cykel. Jeg forsøger at holde fast i min mandags morgensvøm kl. 05.30. Det lykkes ca. hver 2. gang at komme op. Jeg forsøger ikke at dunke mig selv i hovedet med det, men jeg gad godt at have lidt lettere ved at komme afsted for jeg kan virkelig godt lide at være der – og også følelsen efterfølgende.

Jeg har haft meget arbejde i januar, vi er ved at lægge sidste hånd på Zealands nye strategi og det er super spændende. Og så har jeg været til optagelsessamtale som afslutningen på et ret omfattende optagelsesforløb på Masteruddannelsen i Management Development på CBS – MMD. Få dage senere fik jeg besked om at jeg var optaget – og skal starte 19. januar 2027 sammen med 35 andre ledere og chefer, nøje udvalgt og sammensat fra et fire gange så stort ansøgerfelt. Det er MEGA fedt og jeg glæder mig meget og enormt stolt over at få den tillidserklæring. Derfor er det godt at jeg har Ironman på programmet i 2026, for jeg skal til at finde en ny balance i 2027: Jeg skal tillære mig nye studievaner med AI for at få enderne til at mødes, det bliver nyt på mange måder. Og jeg ved godt der ikke bliver den samme plads til sport.

Uddannelsen tager 2 år ved siden at mit chefjob og man er det samme hold hele vejen, man kan ikke holde pause. Det tiltaler mig meget at den er skruet sammen på den måde.

Januar har ud over at forkæle os med to vanvittige aftner med nordlys – i Havnsø 10 januar og med det blotte øje i Glostrup d. 19. også været måneden hvor Balders pote er blevet tatoveret på min ankel (min 6. Lille tatovering) og vi har skiftet stuen ud med nye brugte møbler. Elsker når naboernes aflagte og velfungerende guld, bliver til helt nyt udtryk og nyt liv i vores stue. Og så kan vi tilgengæld sende vores aflagte møbler ud i ny bæredygtig cirkulation.

Nu venter skiferien lige om hjørnet og så er der ikke lang tid til foråret og forhåbentlig virusfri.