De sidste krampetrækninger af juleferien, jeg vil helst have det hele med og kan hurtigt opleve et lille antiklimaks når “noget slutter”. Jeg kan især mærke tomheden efter at have nået (næsten alle) mine mål for 2025 og at ferien går på hæld. Weekenden har været så vidunderlig med den smukke sne, ca 20 cm har vi fået på Vestegnen.
Årets første tre træningsdage har haft et pas af hver tri-disciplin:
2.januar: en forsigtig 7.5 km løbetur for at mærke om min forfod kan være med på korte distancer. Der gik faktisk! Ingen smerter under og heller ikke efter. Mit mentale helbred vil være markant bedre hvis jeg bare kan løbe lidt…
Jeg måtte droppet Marathon i Karise i dag med Mandy og Jeanne og Hammertrail med Mandy på Bornholm om nogle uger . Jeg er nødt til at gentænke min træning og skrue ned for løb og op for cykel og svøm. Jeg har ret svært ved at affinde mig med det, men det nytter ikke andet.

3.januar: kæmpe snefald i løbet af natten og hele formiddagen. Alting er så smukt og Balder elsker det! Jeg kom afsted og klarede 2,5 km svømning efterfulgt af kaffe hos Mellanie.
4.januar: 1,5 times spinning med Hvidovre Tri – min nye klub, som bugner af træningstilbud – 3-4 stk hver dag. Jeg havde lokket Carla med og vi var begge totalt nybegyndere. Vi ankom lidt for sent, måtte have hjælp til at downloade app, indstille cykler osv. Jeg har sgu da ikke været til spinning siden en prøvetime i år 2001 med min søster, hvor jeg stadig boede i kbh og var studerende! Der er immervæk sket lidt siden da. Jeg vil helst motionere udendørs men pt må jeg tænke i andre baner. Det var faktisk ret sjovt og knæet holdt til det meste – men ikke at stå op. Det gik slet ikke.

I dag skulle jeg også mødes med min fantastiske efterskoleveninde RikkeEa som jeg har kendt i 33 år. Vi skulle gå med hundene i det skønne vejr i Roskilde.
Samtidig har jeg fulgt med i dagevis mens David Stoltenborg har løbet fra Frederikshavn til København – 555 km på 82 timer. Han startede 1.januar og ændrede ruten på Sjælland til at gå fra Roskilde til Rådhuspladsen via Roskildevej og dermed lige forbi mig. Jeg kunne ikke nå at løbe med ham – efter spinning og før gåtur i Roskilde, men jeg fik lige presset en hurtig cykeltur ud af byen for at cykel ham og det lille følge i møde, der var stimlet sammen på de elendigt ryddede cykelstier i Albertslund.
Jeg nåede begge dele. David var tavs og gående, pænt presset efter mere end 500 km på 3 døgn uden noget videre søvn. Jeg gik med den lille gruppe og trak min cykel i sneen og måtte så hjemad og mødtes til den skønneste tur med RikkeEa. Balder er i sit rette element med sne og der blev tonser godt igennem med Nellie.

Sådan en dejlig weekend og afslutning på ferien!
