Det er en måned siden, jeg har løbet marathon, der har været en del at se til og tænke på… Men nu er juleferien startet og vi er faktisk overraskende godt med. Jeg fik overholdt de sidste vigtige deadlines på job i ugen, der er gået, og min fantastiske ledertrio og jeg fik også rundet året af med en fin ledelses-udviklingsdag, som spontant inkluderede et indslag og en “lejlighedssang” i landsækkende satireradio. Ja, jeg fik simpelthen lyst til at hylde og sige tak til dem for et udfordrende år – det kan høres i Carte Blanche fra P3 via dette link – de sidste ca 6 min. Det gav naturligvis “bagslag” og endte med at tage tykt pis på chefen, men jeg kan bære det – budskabet og hyldesten kom alt andet lige igennem 🙂

I december har jeg også fået lidt nyt om mit højre knæ: Jeg har været omkring idrætsmedicinsk på Bispebjerg – er blevet CT- og MR scannet og kender nu tilstanden bag mine “svigt” på knæet og den hævelse jeg havde tilbage i august og nogle måneder frem (som dog er væk nu). Jeg har slidgigt og bruskbelægninger på alle knæets led – knogler samt knæskal. Jeg har en del væske i knæet. Jeg har udtalt slitage på min minisk. Og så har jeg en “mus i knæet” – og det er nok den, der får mit knæ til – ret random – at svigte i flere situationer, som jeg ikke helt kan sætte uret efter. Lægen var meget flink og sagde “jeg ved godt det nok ikke er, hvad du kunne tænke dig at høre, men du bør overveje at nedtone løb og tænke i svømning og cykling i stedet”…

Det gør jeg jo allerede: næste år står den på mindre løb og mere triathlon. Jeg kan godt huske fra min triathlon træning i 2015-2019, at jeg ikke følte jeg løb særligt meget – og jeg trænger tydeligvis til aflastning på løb. Jeg vil jo gerne kunne fortsætte med at stå på ski, når jeg er 80 og være en aktiv mormor en dag 🙂 Så jeg løber mindre i 2026, svømmer og cykler mere i stedet. Og det er stadig et mål at komme i klub 100 maraton, hvilket så bliver i 2027 eller 2028… hvorefter jeg generelt trapper ned og erkender at min krop bliver ældre… Jeg har det faktisk ok med det, jeg havde troet jeg ville blive helt ulykkelig over det men det er ok…jeg har jo nået dejligt mange mål og fået virkelige skønne bekendtskaber og oplevelser.

NÅ. Også noget om i dag – mit maraton nr 73, nr 21 i år. Hvis ikke man kender Gert som afholder Kokkedal Marathon, så skal man gøre sig selv den tjeneste at løbe med i et af hans løb – alt fra 7-50 km. Løbene foregår fra Gert og gemalens hjemadresse i Skovbrynet, hvor også to bulldogs huserer. Og lad mig bare sige at ingen detalje er for lille i Gerts løb – uanset om det er halloween, jul, badedyr eller noget helt 7. der er temaet. Det er intet mindre end legendarisk. I dag var der foruden seriøs oppyntning, æbleskiver (til undervejs eller efter løb), vafler til hjemmebag, virkelig god- og stærk gløgg, alt i bananer, mandariner, småkager, havregrynskugler og de mere traditionelle drikkevarer – men også alverdens andet – jeg kunne slet ikke overskue valgmulighederne 😀

Ruterne er også nøje afstemt og med mulighed for valgfrihed: i dag kunne vi vælge mellem enten “griseruten” – ud forbi Gurli Gris eller 3 sløjfer på forskellige ruter af 7 km. Det valgte Mandy og jeg og allerede i startfeltet faldt vi i snak med Camilla, som vi fulgtes med stort set hele turen.

Camilla var en ægte inspiration: hun løber primært i udlandet og helst længere end marathon, så både Mandy og jeg plukkede hendes hjerne for gode løbeoplevelser. Det var virkelig skønt at høre om.

Vi fulgtes ad on/off på de første 5 runder og på den sidste og 6. runde (2 runder på hver sløjfe) måtte jeg falde lidt tilbage og sætte farten lidt ned. Sløjferne medførte dejlig variation samtidig med at vi kom tilbage til det gode depot hver gang. Man løber ganske udmærket på æbleskiver – det vidste jeg ikke (man svømmer elendigt på dem, men løb funger)

Det var pænt og solen tittede endda frem langs havet og ind over land.

Vi kom også forbi Kokkedal slot på sløjfe 3 og 6.

Og depotet var som sagt genialt 🙂

Jeg var retur efter 4.14.14 og knæet havde artet sig. Det var strakt værre med den nedsunkne forfod – også på højre – den havde drillet en del på sløjfe 2-4, men med en magnesium gået lidt i sig selv.

Hjemme kl. 14, bad, mad og en tur på højen med hunden. Nu står den på binchwatch af Matador, strikketøj og Marks mageløse moussaka!