Barcelona Ironman blev udsolgt før vi blev klar til at tilmelde os, og nærmest før vi nåede at blinke… Ergo måtte vi tænke hurtigt: hvilke andre europæiske races er der efter min 50 års føsda i september men før det bliver vinter i 2026?
Vi fik snævret det ind til Portugal (uge 42) og Italien 14 dage efter min runde dag. Uge 42 er efterårsferie og den vil jeg gerne holde med familien og jeg elsker også Italien, så …
Beslutningen blev taget i Friheden Svømmehal på bane 7 torsdag d. 13.11 kl 21.13 – ca… vel at mærke første gang jeg var til svømmetræning med træner i 6 år. Jeg havde sagt til træner Nichlas, da jeg kom, at han ikke måtte være for hård ved mig før jeg liiige havde fået bare lidt fat i vandet, men han var sød og sagde til sidst at han da ku se, jeg ikke helt havde glemt det 😆
SÅ: Vi er nu ægte sådan nogle, der træner til Ironman OG er tilmeldt Ironman Italia Emilia Romagna lørdag 19.9.2026 – 13 dage til raceday fra min fødselsdag. Med “vi” mener jeg The Vendts og mig, sagde hunden. Hvem ved om ik der kommer flere? Jeg kom alt for sent i seng og alt for begejstret torsdag aften og jeg trillede rundt i dynerne med lige dele frygt og fryd over, at det nu er realistisk, at min 3. Ironman bliver i Italien!
Jeg bilder mig ind, at jeg er et andet sted nu end i 2017 og 2019, hvor jeg lavede hel Ironman sidst. I 2017 havde jeg “kun løbet” 7 Marathon og i 2019 13 stk, så jeg har meget mere stamina nu end dengang. Det er blevet til +60 Marathon siden da, 15 ultraløb og en mammuthmarch, så både min krop og mit hoved har trænet “endurance”, smerte og kriseovervindelse. Også selvom jeg er blevet ældre…
Det betyder ikke, at jeg ikke er ydmyg overfor distancen. Jeg mestrer den stadig slet ikke, og der er noget på spil. Ikke kun tid og kræfter men også familieliv og økonomi. Det koster mere end 6000,- nu bare at tilmelde sig, dertil kommer rejse, ophold mm.

Men jeg summer af begejstring over det og det motiver mig enormt!

Ugen er gået med arbejde på mange lokationer. Onsdag var jeg i Næstved og kunne ikke nå hjem og løbe før det var mørkt, så jeg havde løbetøjet med og nappede 12 km løbetur ud til Gavnø kl 15. Så hjem til yderligere arbejde. Torsdag i Holbæk til seminar og derefter i Roskilde.
I går var der padel og fredagsbar på job i Køge efter jeg havde besøgt min gamle arb plads på KP. Mega fed dag. Sjovt at møde mine kolleger i en anden setting og se andre sider af dem.

I dag lørdag ringede uret igen tidligt. Mandy og jeg nappede en Fredskov Basic Marathon kl 8 – hun med bedre ben end mig , så efter 3.5 runde hvor jeg bare blev langsommere og langsommere, øgede hun og tog et kvarter af tiden.

Vejret var kæmpe fedt! Koldt og med høj sol så alt vinter overtøjet var fundet frem.

4.15 tog turen for mig, til sidst måtte jeg underholdes af både Monopolet og lydbog mens jeg sjoskede rundt i Valbyparken.
Resten af dagen brugte vi i Faxe Lpd hos mine forældre hvor Mark i særdeleshed hjalp til med at hænge diverse op i det nye hjem. Det bliver bare så godt!
