Lnbk den grønne sti Marathon

Det går stadig stærkt her på matriklen. Efter en eftermiddag hos mine forældre i det nye hus i går eftermiddags, hvor vi fik tømt 14 kasser, sat vinyler og cd’er i system og frigjort et værelse for kasser, arbejdede jeg nogle timer intensivt herhjemme, før jeg gik tidligt i seng.

Det gik ikke ikke ud over nogen, for jeg var alene hjemme med Balder, som er startet på noget ny medicin som gør ham mærkelig. Han brokkede sig ikke da jeg trak ovenpå …

Tidligt op 6.15. Mark var kommet sent hjem fra job i Billund og Carla fra byen, så huset var meget roligt af sovende familiemedlemmer.

Mandy hentede mig 7.20 og vi skulle prøve noget nyt: et by-cannonball. Vi parkerede bilen i Frb. Centeret og var klar til løb 7.50 under træerne ved Solbjerg Plads hvor depotet var placeret.

Vi glemte alt om start-foto men var bare i gang. Det hele gik relativt let – km for km – men med mange pauser ved røde lyskryds eller anden trafik – sådan er det med by-løb. Ingen hurtigere tider.

De første tre runder gik let, snakken gik som vanligt meget livligt. Runde 4 og 5 (a 7,11 km) var lidt langsommere, men der var også godt med liv på vejene, kommunalvalget er i fuld gang og der var mange opstillede kandidater, der forsøgte at værge stemmer rundt om på ruten, kombineret med hundeluftere og meget fyldte stier med barnevogne mm. Total Frederiksberg stemning!

Jeg nød at løbe forbi Frb Gym og Rådhus og mindedes Carlas studentertid!

Vi mødte svoger Anders tilfældigt ved Valby Bakke på vej hjem fra sin egen løbetur og det gav et energi-boost. Vi var retur ved Solbjerg Plads efter 6 omgange og efter 4.28.18 til marathon nr 70, et lille jubilæum af en slags…

Vi hyggede til eftermiddag med svigerindes fødselsdag og housewarming og hjem til Balder igen med den nye medicin. I morgen henter vi Liva hjem fra Sydamerika – det bliver SÅÅÅÅ dejligt!

Skriv en kommentar