Efter en kodyl travl uge med både strategiseminar og det årlige to dages seminar for hele min afdeling -vel at mærke oven på en skøn ferie – var dagens marathon et pitstop, jeg havde set frem til. Så vidste jeg at ugen ville være godt overstået.
“Chefen” havde en overraskelse med – ens t-shirts med “Run now, wine later” og der var meget på hjertet i snakkene rundt om søen.

Vi havde gode ben fra morgenstunden. Vi var 150 løbere i alt fordelt på flere distancer og ikke så mange på marathon distancen, de fleste kommer for at løbe 6 timer enten selv eller som stafet. Vi hilste på Amanda fra USA på udveksling, som skulle løbe sit første løb med nummer på maven- debut på marathon.

De gode ben blev ved – alle 19 omgange om Tueholm sø. Da vi havde rundet de tre timer + og kun manglede 5 omgange a 2.2 km, lugtede vi muligheden for at komme under 4 timer og satte farten lidt op. Chefen skulle tisse – to gange! – og selvom vi satte fut på, så kunne vi på sidste omgange godt se at det blev svært. 4 timer og 47 sekunder blev det til – og hånd i hånd over målstregen som de første kvinder. Men vi havde et rigtig godt løb, hvor alt spillede – det er så lækkert når det sker 🙂

Amanda fik en fin 3. plads og traditionen tro var der varm kakao og lagkage, tæpper og medaljer til alle til dette hyggelige løb.
