En spontan tilmelding i ugens løb til marathon i Ishøj, var en god idé! De sidste 4 uger har vi flyttet og gjort rent og malet, spartlet og knoklet både i Liva og Eiks nye lejlighed og hos mine forældre der er ved at flytte. Så det er ikke blevet til helt det samme med løb og jeg var glad da jeg så et marathon et kvartes kørsel hjemmefra.
Op og afsted uden vægelsind (!) og det var hyggeligt at hilse på indtil flere kendte ansigter. Ret hurtigt faldt jeg i snak med Trine, som Mandy og jeg mødte til Hvalsøe Cannonball for nogle måneder siden og det endte med at vi løb hele turen sammen.
Snakken gik lystigt, jeg elsker at møde nye løbe-bekendtskaber på den måde. Vi talte om tri, som Trine overvejer at snuse til og om at få enderne til at hænge sammen med familie og sportsliv. Det var Trines 1/2 marathon nr 192!
Ruten var rigtig fin, en rundstrækning på 10,5 km, varieret bag om Ishøj på kanten af Vallensbæk og det regnede ikke og ruten var tør, på trods af årets første efterårsstorm i går.
Depotet bugnede af lækkerier, der var hele to jubilarer i dag: Kims nr 200 og Lottes nr 100 marathon, selvom de begge gik stille med dørene med det.

Jeg kunne mærke at mine krop var træt, sikkert oven på al det flytteri og måske også den dobbelte marathon for 3 uger siden?, så ved ca 17 km besluttede jeg mig for at en halv var nok for i dag og det var jeg glad for. Mine ben var blytunge og min mave begyndte at give sig.
Tidligt hjemme kunne jeg nå dejligt meget i hytten, bla. en del forsømt rengøring og Livas forladte værelse i kælderen fik også en kærlig hånd, så det er indbydende når hun kommer hjem.
I morgen står den på morgenvøm 5.30 og så skal jeg en tur til røntgen med mit knæ. Der er stadig hævelse og væske rundt om højre knæskal, men ingen smerter. Knæet svigter under mig 4-5 gange dagligt, men det gør ingen forskel om jeg løber på det eller lader være. SÅ jeg løber… Brystsvømning er tilgengæld meget lidt rart med det vrid der er .
I dag køres der Ironman i Barcelona, så det er i den kommende uge jeg skal tilmelde mig…! I dag om et år, er det mig…. Sjit det føles vildt – og fedt!
