I går løb jeg et Marathon kl 9.00 og igen kl 21.00 på en rundstrækning på knap to km ved Amager strandpark. I alt 42 omgange med chefen ved min side… Dermed kom marathon nr 66 og 67 i hus.

Vi hørte ingen musik undervejs – på nær de sidste to omgange af sidste Marathon, hvor vi til gengæld holdt en fest i forsøget på at holde os selv i gang.

Træningen op til disse to løb på samme dag, har langt fra været optimal pga. mit hævede knæ, og de brækkede fingre, som jeg har døjet med i mere end en måned. Jeg render afsted i et væk til yndlingsfysioterapeut Stine og yndlings Osteopat Lotte for at få fixet. Laserlys og genoplivning af mine øvelser til nedsunken forfod har også været i spil. Før og mellem og efter løbene…

Michelle og Alfred mødte os på ruten som de bedste, mest trofaste heppere. Og Jeannes mor kiggede forbi.

Der var også Parkrun og dem passerede vi i modsatte retning. Jeanne løb i sin fodbold t-shirt pga derby opgøret samme dag. En af parkrun løberne – en voksen mand på ca 40, sagde “Brøndbysvin” idet han passerede Jeanne. Vi var målløse! Tænk hvor umoden kan man være?

Mia Egelund – min ven siden vuggestuen, fra badminton og efterskole – bor på ruten og var trofast hepper både formiddag , da vi kom i mål efter nr 1 og igen ca midnat, da de kom hjem fra fest. Mega hyggeligt!

Vi kom rundt på marathon nr 1 i vanlig stil og tid. 4.24.24.

Vi fulgtes med Mia tilbage til bilerne parkeret på jollevej og derfra slog jeg vejen forbi Stine, som er flyttet i hus i Kastrup. Her var der bad, mad, kage og sofa hygge i et par timer.

Tilbage på Vestegnen forsøgte jeg mig med en lur, der kunne jeg ikke, så jeg nøjedes med laserlys og pasta og afslapning mens resten af familien var til vejfest og på job i Royal Arena.

Jeg skiftede til løbetøj igen og blev hentet kl 20 af Jeanne og Michelle.

Det pisøsregnede. Motorvejen stod i et med vand og vi havde svært ved at finde motivationen til endnu en tur på 21 omgange i strandparken.

Men netop som vi forlod teltet holdt det op og resten af turen holdt det tørt og pytterne blev gradvist mindre og mindre.

Vi fik lige sagt hej til Sebastian – ung fyr som vi havde hørt fortælle fra morgenstunden om sit spontane projekt: han er aldrig stillet op i et løb men tilmeldte sig dagen før til 100 km! Han var stadig i gang og sled i det men kom rundt i 12.5 time.

Det lynede helt vildt ud over vandet bag skyerne og det ene fly landede i lufthavnen efter det andet. De lå konstant i kø. Mørket gjorde på en eller anden måde ruten kortere.

Min lyske drillede helt vildt på første omgang: jeg humpede rundt og det var jeg totalt uforberedt på. Både knæ og fødder var egtl ok på trods af, at jeg havde identificeret stor vabel på højre lilletå og min venstre storetånegl er nu igen på vej af…

Vi overhalede alle med vores fornyede energi, 24 timers løberne var trætte og flere udgået pga regnen.

Ved ca 13-14 km fik Jeanne kvalme og endte med at kaste op v 17 km. Vi aftalte at give den til 1/2 Marathon og se det an. “Spis en banan – det virker på alting”. Og det gjorde det.

Så snart Jeanne var god igen, begyndte mit knæ at give lidt lyd fra sig. Indimellem humpede jeg noget rundt i mørket.

Lige før midnat var der et stort fyrværkeri ind over byen – sikkert fra Tivoli – fint var det 🙂

Jeg var så søvnig de sidste 3 omgange, at jeg forestillede mig at jeg kunne løbe med lukkede øjne. Jeg afprøvede det dog ikke…

Michelle heppede hele aftenen og vi kom i mål i 4.49.

Hurtigt ind i bilen og hjem og forsøge at sove – det gik slet ikke, min krop var meget usamarbejdsvillig selv efter et bad. Den var henad 06, før jeg bare slumrede en smule hen.

Tidligt op her til morgen og ind og heppe på Carla og Anders til CPH half efter få timers søvn. Vi fangede dem tre steder og hun nappede lige et par minutter af Stockholm-tiden for to uger siden på trods af kraftig regn.

Sikken en løbe weekend! Og tænk at vi løb to Marathon samme dag: 84.4 km. Jeg kan endnu… selvom det er længe siden jeg har været sådan lidt ultra….På under 9 timer. Lidt mere tavse end sædvanligt men mørket passede på os. På d.13. Og Brøndby vandt – så ham “Fuckeren” fra Parkrun kan bare pakke sammen 🫣