Sjit et overskud, en energi, en glæde og ikke mindst en stolthed den snart 20-årige var ramt af i dag.

Og moren spejlede vist uden problemer alle de selvsamme følelser i løbet af dagen.

Stockholm halvmaraton er en matinéforestilling, så mens min søs vinder pris for bedste børne- og ungdomspris (Svendprisen som er publikumsprisen) for filmen Smukkere, carb-loadede niece og mor i det svenske.

Dagen var skøn – stille og gråvejr og vi startede med at tage bilen ud til Vasa museet og var ret fascinerede over “Titanic historien i en piratudgave”, stor oplevelse for os begge – også selvom det var 2. gang for mig.

Hjem og vende på hotellet, skifte tøj og hente de færdigpakkede race-bags og så ellers på gåben mod startområdet.

Vi skulle finde lidt frokost undervejs og fandt en skøn thai- biks lige ved “høtorvet” få 100 meter fra det hele.

Carla har virket relativt upåvirket af det hele. Men hun blev lidt tavs de sidste 20 min op til start.

Vi havde super god tid, hang ud på græsset og ved 3-tiden begav vi os ind i startområdet, afleverede vores poser og fandt en plads i startgruppe E. 15.30 gik den første start, vores var 15.50

Der var løbsrekord med vist nok op mod 25.000 deltagere og 2 min før vi startede sagde Carla, nu var hun faktisk lidt nervøs/spændt og så løb vi.

Ruten var overvejende flad med et par rullende bakker et par steder og vi løb rundt på Kungsholmen, i Gamle Stan, og Sødermalm. Meget god stemning rigtig mange steder.

Vi gik i depot alle gange efter vand, og vi havde selv geler med. “Endorphins are cheaper than therapy” var et mantra til at forstå for os begge ude på ruten, talte vi om bagefter 🙂

Vi brugte bakkerne, små skridt op ad og så vidt muligt fuld skrald nedad. Ind imellem løb vi på ret smalle passager og så var det svært at komme frem.

Vi holdt et virkelig stabilt pace på ca 5.20-5.25 pr km. Carla gav alle børn hun så high-fives og havde overskud til at smile til publikum og kun ved ca 16 sagde hun, at hun var lidt træt. Det havde dog ingen indflydelse på hverken fart eller humør.

De sidste par km satte vi lidt mere fart på og løb hånd i hånd over målstregen, som jeg også plejede at gøre med min søs♥️

Vi nød målområdet, fik goodiebag og t-shirt, sad lidt på græsset igen inden vi småfrøs og begav os hjemad, Carla med ret ømme stænger. Vi grinede af hendes lidt skæve gang på Dronningensgade og imens fløj det ud af hende; “tænk jeg har løbet et halvmaraton… så kan jeg også løbe en hel… “ sååå deeet….😂🤩

Bad og rent tøj gør underværker og kl 21 sad vi klar til mad på DalaNisse på anbefaling, det var virkelig godt. Tilgengæld skulle der ikke meget Riesling til at fejre sejren før vi måtte hjem igen 🙂

Det er kæmpefedt at dele sådan en oplevelse med sin “unge”. Jeg er så giga imponeret over hun har gået målrettet efter det. Og så tager den hjem med manér!

I morgen tidlig vender vi snuden hjem mod den anden halvdel af familien, der bliver virkelig dejligt efter en helt skør uge med to dage i Havnsø med mine ledere, en DHL stafet (24.37) og så afgang torsdag eftermiddag herop.