Hjemmebane Marathon

Der sker lidt i løberland pt. Jeg har et Marathon om ugen – lidt tilfældigt er det blevet sådan. Jeg sagde ja til at arrangere et løb i Glostrup kommune til Rita 20.6 og i næste uge skal jeg løbe i Hvalsø med Mandy. I dag stod den dog først på cannonball i Vestskoven hvor Stig arrangerer 100 km med mulighed for halv og hel og runder. Sidste års 100 km på den rute var min til dato sværeste 100 km løb så det føltes i teorien let “kun” at skulle løbe Marathon i dag, og næsten som at snyde…

8 omgange er altså noget andet end 19… a 5.3 km – vejret perfekt og fuglekvidren høj volumen…

Jeg deler løbeglæden med min tatovør Marc, og selvom vi flere gange er stillet op til de samme store løb i KBH var det først i dag vi mødtes uden blæk og nål. Marc løber stadig i skoven og håber på at nå 100 km.

Jeanne og jeg fulgtes hele vejen, fik vendt de sædvanlige vigtigste emner og blev lidt mere tavse de sidste runder.

Der er flere smalle passager på ruten men ingen smalle steder i depotet 👏 I mål ventede godt selskab og kold alkoholfri øl. 4.08.27 blev dagens tid på nr 61.

I går mødtes jeg med Martin, der har podcasten “Ledelse i bevægelse” til en snak om løb og ledelse. Det var super interessant og inspirerende. Han gav mig en god ide som jeg måske kan afsløre ved en senere ledighed som vedrører mit Marathon nr 100 en gang ude i fremtiden.

Podcasten udkommer forventeligt i august.

Skriv en kommentar