3 mødre. 3 løbere. 3 forskellige mål. Èn gigantisk og magisk løbe- og heppefest.

Mit mål var, at Nanna fik en god tur og at hun allerhelst kom under 4 timer på sit 2.marathon efter en varm og demotiverende 1. oplevelse helt tilbage i 2016. Nanna lærte jeg at kende på løberejsen til Mallorca i starten af april og er dermed et nyere bekendtskab, som er yderst inspirerende.

Mandy havde meldt sig som hepper, fordi hun skal løbe langt i næste weekend, så chefen og jeg (aka Jeanne) kørte sammen mod Kbh og mødtes med ca 200 andre Fundracers til det obligatoriske fællesfoto 8.30. Nanna nåede det ikke selvom hun også er nyudklækket Fundracer, for morgentrafikken fra Odense og mange mennesker i Metroen var en svær cocktail.

Vi fik ordnet det sidste gear, tisset tre gange i hækken og afleveret bagagen og så var vi ellers lidt i prop frem mod startfeltet, som vi ikke nåede ud til før startskuddet gik.

Afsted gik det på en lettere justeret rute, hvor vi (vist nok?) løb den modsatte vej af tidligere, der var udvidet med lidt af Christianshavn og det gik dejligt meget ned af bakke på de stræk, der ellers kan give trætte ben, hvis det går opad fx ned ad Frb. Allé og fra Fields ind mod byen.

Der var så meget fest og gang i København i dag, som jeg ikke mindes at have oplevet tidligere eller på samme måde, eller også har jeg glemt det. Måske var mit humør bare ekstra godt fordi dagen i går havde været virkelig skøn – først med uddannelsesdag for Safetyværter på Roskilde Festival efterfulgt at herlig fest i Havnsø for Stine som blev 50 og hvor Mark og co. spillede op til stemning og fest.

Alle der havde en soundbox havde den med på gaden, kæmpe kor på Frb med ABBA repetoire, samba dansere, ja bare en mobil med lille højtaler gav god stemning. Løbeklubber og andre havde hyret dj’s som spillede fra små telte. Det var konge og jeg kastede klap og kærlighed ud til dem hver gang.

Vi fulgtes ad alle 3 i et stabilt pace ca 5.30 indtil lige før 30 km. Så begyndte Nanna at få vanskeligheder. Tidligere havde vi passeret Børnecancerfonden for enden af Gothersgade og der var virkelig god stemning.

Vi mødte Mandy hele 3 gange fuld af pep og hep, Øjvind stod med kameraet på Fasanvej og jeg så og hilste på venner og bekendte og tidligere studiefæller og kolleger, klub- og løberødder osv.

Fra 30-38 km gjorde Jeanne og jeg hvad vi kunne for at pace og holde Nanna motiveret og on track, men det var svært. Jeg havde lovet Nanna, at jeg ikke ville forlade hende, men ved 38 km fik jeg en klar fornemmelse af, at hun hellere ville have fred og ikke orkede mere geil fra mig, så jeg traf en svær beslutning og løb videre sammen med Jeanne alene. Det huede mig ikke. For vi var så tæt på, og tæt på at komme i mål under 4 timer, som var et af dagens mål for Nanna . Og dermed mit, som privat fartholder…

Ved Trianglen 700 m før mål fik jeg publikum helt op og ringe i 3 bølger af Hey, Hey, Hey (som når håndboldhold takker deres fans efter en vundet kamp) hvor jeg løb på ydersiden af rundingen og gik ned i knæ og med armene lavede bølge-arme ( lidt svær at forklare). Jeg var helt forpustet bagefter på opløbsstrækningen.

Jeanne og jeg havde på hele ruten haft armene i vejret når der var fed musik, givet highfive til alle børn, der ville have og bare løbe-danset når vi kunne. På Frederiksberg fik jeg råbt “Frb, vi kan ikke høre jer”, for der var så mange mennesker, men de var så stille, så vi fik dem i gang med lidt ansporing 🙂 Vi var med andre ord i ægte hopla!

Min søs, min ældste datter Liva og flere venner af min søs, stod klar på målstregen men vi fik ikke set hinanden. Lige efter mål ringede Nanna heldigvis og sagde at hun havde brugt 1/2 minut på at sunde sig og så fundet sit eget tempo og var kommet i mål på 3.59.49, så stærkt kommet igen. Jeanne og jeg var inde 4 1/2 minut før, så det var perfekt.

Svoger Anders løb et imponerende første Marathon i 3.05 og vi forsøgte at samles i Fælledparken efter vi havde fået skiftet tøj, men der var så mange mennesker at få vi opgav. Liva fandt heldigvis os, jeg fik mors dags møs og efter lidt tid begav Liva og jeg os mod Frederiksberg, til en tillykke skål til Anders hjemme hos dem.

Jeg har fået samlet knap 7000,- ind til Børnecancerfonden i denne omgang. Første gang jeg løb med Fundracers var i 2018, og jeg har nok samlet ca 100.000 ind igennem årene . Det giver så meget mening!