Det var søndag nr 4 i træk med “Marathon med Mandy.”
Dagens tur var en gammel kending i Valbyparken i den fineste solopgang hos Aneste Fredskov.

Vi havde al dagens gode vejr i formiddags. På de sidste kilometer begyndte det at dryppe men vi kom tørskoede hjem i 4.13.35 – efter 6 omgange og en prolog.

Fredskov basic er et fint løb som vi har løbet fire gange. I dag var jeg ret stram i hoftebøjer og havde gentagne jag hen over lænden fra 32 km, men det gik selvom vi tabte fart til sidst. Snakken gik livligt – om vores døtre, arbejde og om Mandys elite sports-ungdom i Østtyskland og en skæbnesommer i Angola. Vi er gode til at holde hinanden underholdt mens vi løber …

Mandy havde besøg af sin mor fra Tyskland og datter Kirsa som kom og gik tur og heppede. Jakob kom forbi på cykel.

Og Mandy var fotograf i dagens anledning 🙂
Resten af 3. Advent foregik i Faxe med finaler i badminton, håndbold, juletræskøb og æbleskivebagning …. Og regnvejr.

