Fuck! Jeg tror sgu, jeg er rendt ind i noget møg med mine tæer… og de er lissom pænt afgørende for bevægelsesapparatet, og dermed min fysiske udfoldelse.

Siden starten af december har jeg haft en smerte under højre fod lige under 3.-4. tå. Først tænkte jeg, at jeg havde slået mig eller trådt på noget. Så tænkte jeg overbelastning oven på 2023 med mange km.

Siden midten af januar er det kun blevet gradvist værre og værre. Jeg kan mærke det for hvert eneste skridt jeg tager, også på helt almindelige gåture med Balder i aftentåge. Det er blevet smertefuldt at bevæge mig rundt på arbejde – ikke mindst på trapper hvor trykket kommer mere ud på forfoden. For ikke at nævne i højhælede lange støvler …

Jeg var pænt spændt på Hammertrail og Thy trail fordi jeg vidste, der ville komme stigninger og meget vand og det føles bare slemt, når fortid og tæer bliver bøjet ekstra eller bliver våde og kolde.

Jeg ligner en gammel kone, der har brug for stok. Jeg har IKKE ondt i lår, lægge, knæ osv som når jeg har løbet langt, men det føles som om mine tæer er brækkede og virkelig ubrugelige.

Det jager og knager, stråler og knirker. Jeg er ikke hævet og der er ikke noget at se, men det føles som om jeg går på en kæmpe stor sten.

Jeg har en begyndende knyste på samme fod så måske det hænger sammen – sjit jeg lyder jamrende når jeg skriver dette indlæg 🤣

Jeg har nu opsøgt min osteopat og vi har talt om slidgigt, jeg har været til fodterapeut og talt om indlæg med pelotte…

I dag har jeg forsøgt at løbe med indlæg, det føltes meget stift, så jeg stoppede og tog dem ud ca halvvejs.

Der er ingen forskel på smerterne om jeg holder pause fra løb eller ej. Skistøvlerne var virkelig smertefulde at komme ned i…

Nu går jeg til læge på torsdag men jeg mistænker at der er knude på en nerve – et såkalt Mortons neurom – det kan have lange udsigter og det huer mig ikke…

Nu må vi se…