For to år siden var det et lækkert medvindmarathon, sidste år et fælt modvindsmarathon. Der var en halv times forskel på tiden de to år…

I år var så en helt tredje version: et swimrun Marathon – winter edition – med absurde mængder vand og langt mere end 100 vandgange hvor vi fik våde fødder. Flere steder vand til brystet. Her kommer en lille beretning fra Danmarks barskeste Marathon som i år levede op til sit ry!

Mandy hentede mig fredag over middag og vi skiftedes til at køre til Agger ved Vesterhavet. Martins sommerhus var base for fem løberes weekend-løbe-eventyr. Vi havde en skøn roadtrip med masser af snak.

Traditionen er, at vi spiser en stor omgang pasta bolo a al Sussi og går tidligt i seng. Så det gjorde vi. Jeg sov elendigt – pga fuldmåne og løbenerver. Vi havde allerede fået meldinger om hvor våd ruten ville blive så vi vidste den blev våd.

Sussi havde købt billet i oktober, fortrudt og solgt sin billet til Mandy og fortrød at hun havde fortrudt og dermed købt en ny billet, så vi var koncentrerede og målsatte fra morgenstunden hvor alle kæmpede med at få morgenmaden ned…

Stemningen var høj i bilen de ti minutters kørsel, der er fra Agger til Lodbjerg fyr hvor udsigten aldrig skuffer. Vi fik et realistisk indtryk af hvor vådt det ville blive.

Efter bare 400 m var vi i vandet første gang. Heldigvis havde vi medvind fra syd/sydvest og næsten ingen af den, let skyet og 7 grader. Perfekte forhold hvad vejret angår.

Den første halvdel er en kombination af Thy nationalpark, uendelige vandpassager, stampet sand og stier ud over hedelandskab. Der er så smukt. Hver gang vi fik våde fødder kom vi op med stive lægge, som føltes som om vi løb med våde knæhøje kompresssionsstrømper. Der stikker og prikker helt vildt overalt! Jeg fik ikke fotograferet så meget – var simpelthen bange for at miste telefonen i mudder og vand.

Vi var i vand til ribbenene flere gange og særligt “lille haw” var blevet til et kæmpe hav. Vandstrækningen var ca 300 m, det tog mere end 7 minutter at passere i vand til livet. Benene var ikke bare stive efterfølgende 🤣, det var som at løbe i træsko uden hælkappe med indvendige pigge.

Efter ca 25 km kommer vi ud til Vesterhavet efter et langt stræk i Thagaards plantage. Jeg elsker det nedløb! I dybt og tungt sand…

Vi var i dybt vand ca fem gange og jeg tissede bare i det kolde vand hver gang så slap jeg for en tur i hækken med ømme ben. Ingen opdagede det, alle gjorde nok det samme 😂. Hjulsporene er svære at se under 1 m vand så det er let at træde forkert og skævt på pukler af beplantning og lyng. Jeg var konstant nervøs for at falde. Alle mine ting i min vest var pakket i lynlåsposer, så jeg ku tåle et dyp. Selv lommeletterne var pakket ind som ellers ikke ville være til nogen nytte…

Jeg havde kun én fart i dag: det gik ikke stærkt. Jeg havde ikke ondt på nær i mine to tæer, der har drillet mig i månedsvis. Slidgigten tager til på den gamle krop🤓.

Op til Bøgsted rande og skue ud over himmel og hav. På de sidste km brød solen igennem skyerne og jeg løb i mål i dybt sand med turens eneste byge og samtidig sol.

Nr 13 ud af 31. Det var var det rakte til i dag i min langsomme Thy trail til dato i tiden 5.42.07. Mandy og Martin nailede den i ca 5.05. Niels ca 10 min senere. Sussi var sprunget af efter halvmarathon og klappede os andre i mål.

Vi fik suppe og kagebord og tørt tøj på og kørte hjem til Agger, hvor vi lå 1,5 time i perfekt opvarmet Vildmarksbad mens mørket faldt på med et glas bobler og uendeligt mange røverhistorier.

Vi spiste resterne af pasta bolo og har stenet tv hele aftenen. Fuck det føles godt i kroppen. Thy hattrick hermed done!