17. December – 10 km hvor jeg løb på både en anden undercover watt-nisse og en lynkineser

18. December med 23 km lydbog til og fra job. Jeg hører en krimi jeg efter 14 timer stadig ikke kan finde ud af om jeg kan li😂
19. December – yes endelig en lille låge: 1 km på vej hjem fra “strik og drik” på Bremen
20. December: 19 km som startede i lys med huller i skyerne i skoven og sluttede i mørket på villavejene endnu en gang. Har fået ferie nu og det er så tiltrængt!
21. December: bare 3 km ned til apoteket efter vitaminer og hjem igen
22. December: 15 km efter stormen og før julefrokost med familien – forbi udbrændte biler på Vestegnen og i mål med 3000 km Challenge i 2023!

23. December: 22 km med Jeanne rundt og rundt i skovene med et solstrejf på næsen og nonstop talk i 2 timer . Det gik meget lettere i godt selskab – meget tiltrængt!

24. December: 9 km – de længste 9 km meget meget længe men nu er jeg i mål! Næste år skal jeg huske mig selv på at jeg IKKE ønsker at løbe julekalender !
