9. December bestod af 17 km rundt på velkendte ruter i Havnsø. Gråt i gråt. Vådt i vådt. Total hygge i hytten bagefter – stor konfekt produktion, pebernødder, spille spil mm.

10. December – 7 km på min “Havnsø backyard omgang” som er præcis 6.7 km tilføjet en lille sløjfe inden vi kørte tilbage til Vestegnen.
11. December – 14 km bestående af 12.5 km til job og lidt småtteri herhjemme efter en absurd lang dag på job med ansættelsessamtaler og ryg-til-ryg møder.
12. December – 11 km – til job på Carlsberg og en sløjfe hjem fra toget.
13. December- hjemmearbejde og en rolig 4 km i mørket sidst på dagen
14. December- 24 km til og fra job i Sigurdsgade. Heldigvis har jeg min lydbog når trætheden sætter ind. Jeg er begyndt at få ondt under højre fodballe. Som når jeg har fået for meget i høje hæle, hvilket er spøjst for det er ikke der, trykket i løbeskoen er…
15. December – en intens afslutning på en sindsyg arbejdsuge: 8 km i skoven i mørket med en træt pandelampe.

16. December – 16 km på virkelig trætte ben og hofter. Mødte Liselotte ude på sin låge:-)
Jeg er gennemtræt i hele kroppen, sover elendigt og jeg lover altid mig selv her 2/3 inde i løbet at næste år gider jeg altså ikke gøre det igen. Så glemmer jeg det og gør det igen alligevel. Fjerde julekalender i træk. Næste års Challenge bliver at jeg ingen Challenges skal have! Om 48 km rammer jeg 3000 km i år:-)

