Oplevelser skal altså deles med nogen! Og Triathlon er sjovere når man følges med nogen. Heldigvis var der flere gode “nogen” fra tri-netværket, som også skulle race i dag, men jeg savnede selskab og samkørsel både i går og i dag, hvor jeg var alene i bilen ud og hjem- i går op og aflevere udstyr og i dag med race bobler i kroppen.

Uret ringede 4.45 og jeg var ude af hytten 5.30. Jeg var i skiftezonen ca 6.25 og stemningen er altså helt særlig til Ironman stævner. Der er bare skruet op for alting, musikken, speaket, deltagernes gear, alles… Jeg er fan af både lowkey tristævner og den ekstra pumpede stemning til de større, ligesom jeg kan lide cannonball Marathon, trail Marathon og store bymarathon.

Jeg fik arrangeret det sidste udstyr, undrede mig lidt over hvorfor der lå en “gammel” cykelcomputer i min cykelpose men tænkte ikke nærmere over det… før senere…

Selv dommerne er jeg begyndt at kende, der var de første fire kendte ansigter med dommerskilt om halsen:-)

Jeg sprang i vandet 8.07 med mine gamle briller på og havde et perfekt svøm, helt rolig og i flow indtil ca halvvejs. Thomas fra Triathlonshoppen.dk lå længe lige ved siden af. Der var masser af brandmænd i havnen store og små, men jeg havde smurt mig i “sea safe” en anti-burn-solcreme, som hvis jeg skulle blive ramt, ville afhjælpe den brændende fornemmelse. Ramte dog ingen – heldigvis.

Ved indsejlingen til havnen gik det galt. Jeg havde ligget langs med molen, men svømmede pludselig ind i et reb. Jeg tænkte, at jeg nok havde ligget for tæt på bolværket, så jeg svømmede bare under. Flot! Der er lissom afmærket en rute Fru Mørkeby, det burde du vide efterhånden. Så en venlig official på padelboard fortalte, at jeg da lige skulle rundt om en anden bøje først… i modsat retning og på tværs af svømmefeltet… det er ret populært, sådan at svømme i mod alle andre.. hmm hmm…

Jeg fik krydset feltet og fandt den rette svømmestime og havde trods alt en fin (og ekstra lang) svømmetur.

Under T1 kunne jeg konstatere at mit ur var “frosset” og at jeg ikke kunne trykke på nogle knapper ej heller på skærmen. Så jeg ved ikke hvor meget ekstra jeg fik svømmet.

Jeg startede med 20 km på cyklen uden at kende fart, for det var jo lissom ret “nøgent” at køre uden ur og den der gamle cykelcomputer i posen, var ikke den gamle, men den eneste jeg har. Hvordan jeg kan have troet det ved jeg ikke.

Så efter ca 20 km fik jeg nulstillet uret og med besvær fået det tilbage på venstre arm kun med brug af højre … ikke let.😅😵‍💫

Cyklingen gik godt. Jeg kunne godt have trådt lidt mere, men ville gerne spare kræfterne til løb, ovenpå sidste uges halve i Køge. Vidste den ville blive varm! Der duftede af hyld og grankogler, og solskin på hud på hele ruten. Så lækkert! Jeg holdt et snit lige over 33 km/t.

Overgangen til løb var ok hurtig. Transition er ret lang både i T1 og T2 i Helsingør, så der går nogle minutter med det.

Ud på løb i varmen. Jeg kunne høre Christian Heick heppe overalt. Det var konge. På torvet stod Caroline. Langs havnen fik jeg et ordentlig skud god karma af Jack Streit, og gav en Highfive til Nichlas fra Uperform. Jeg har sikkert mødt flere uden at vide det, for jeg hørte mit navn igen og igen. Byen var på den anden ende. Federe stemning end nogensinde deroppe. Så fedt!

Jeg havde det godt i varmen, fik kølet mig ned med vand indenbords og udenbords ved hvert depot. Drak lidt cola, men passede på ikke at få for meget energi også.

Der var så mange atleter med både i dag og i Køge fra træningscamps på Mallorca, så der var mange velkendte ansigter ude på ruten. Elsker at heppe på tværs af feltet.

Målstregen var en dansefest. Jeg blev råbt op og fik hele målzonen aktiveret. Weltklasse👏❤️

I mål mødte jeg Betiina som havde lavet en flot ny PR og Caro og Jakob som heppede. Så rendte jeg på Mette, som jeg har mødt nogle gange via Mellanie.

Da jeg fik min telefon var der tikket beskeder ind- Mellanie var den første til at komplimentere og fortælle mig min tid før jeg selv fik tjekket den i app’en 😅

Lisbeth fra Mallorca og jeg spiste en burger sammen i Athletes Garten. Den var skøn. Sludrede om ræset og så vendte jeg snuden hjemad.

Begge piger er på Roskilde så huset er stille. Mark har været ud og spille tre dage i træk og selv hunden er doven pga varmen og gad ikke gå tur…

En dejlig dag og nu venter sommerferien også fra races lige om lidt.