Endelig rask!

Roskilde festival virus – den omsiggribende, smittefarlige og særligt omstændige virus for kvindelige late festival bloomers, har nu langt om længe sluppet sit tag i min krop.

Jeg har ikke længere en stor centrifuge på indersiden af skallen og hoster ej heller længere lungerne ud. Sjit det er rart!

Væk er feber og snot, ledsmerter, træthed og svimmelhed.

På trods af sygedagene har jeg faktisk løbet en smule, jeg har ikke kunne overskue IKKE at løbe, men sådan lækkert har det ikke været. Vi måtte aflyse Jeannes og mit cannonball i bakkerne i søndags hvilket var den rette beslutning.

Ugen er gået med at blive rask, og en fast rute mellem strikketøj, puslespil og tour-lur… og en langsom tur ved vandet med strandløven der elsker at rulle i sand og stridt tang efter en tur i bølgen blå.

I dag fik Carla mig med ud på sin løbetur – vi har 1,5 mdr til Stockholm halvmaraton. Carla har sluppet tøjlerne med løbetræningen under studentergilde-tiden, så hun skal lige kickstartes igen:-)

Faktisk byder august på hele tre ture til Sverige: vi fire i husstanden har nærmest ingen ferie sammen i år, de voksne unge kvinder har heldigvis egne planer, men nu fik vi lige klemt en tur til Liseberg ind i næste uge. Så skal Mark og jeg til koncert også i Gøteborg 17.8 og endelig skal Carla og jeg så til Stockholm. Godt vi har købt Bropass.

Vi har haft besøg af min svigerinde og svigerforældre i et døgns tid. Mega hyggeligt med fisk fra havnen, spillet hitster og snak til sent. Balder forsøgte sig med bad fra de nye stiger ved havnebadet men måtte bæres i. Han kom hurtigt op igen, da der var lidt for urolige vande,

Bedre var det sidst på dagen v vesterlyng, hvor der var lækre bølger, som jeg ikke kunne stå for at hoppe i og lade mig rive væk i😂

Skriv en kommentar