I der læser med ved, at jeg skriver for at få primært sportsoplevelser fordøjet i et dagbogslignende format og dermed få lagt oplevelsen på en god minde-hylde 🙂

I de sidste uger har det ikke handlet så meget om sport (det er meget længe siden jeg har løbet så lidt) men om andre fantastiske jubel-udholdenheds-fest-oplevelser, og jeg er blæst helt og aldeles bagover. Jeg kan ikke forstå, det kun er 1½ uge siden Liva fik sin fine røde studenterhue på – med endnu et 12-tal og et samlet snit på 11,7.

Vi havde en skøn eftermiddag og aften herhjemme efter huen kom på med bedsteforældre og grill og vejret var helt perfekt. En af de der helt gennemførte dage hvor smilene bare ikke kan tværes af på alle ansigter !

Samtidig har Carla også “nailet” sine 2.g eksamer og prøver i allerfineste stil – også med afsluttende 12-taller, og det er helt druknet i festivitas for Liva – sorry skat! Jeg er så stolt, og fyldt af kærlighed, at jeg kunne sprække <3.

For en uge siden stod den så på vognkørsel efter den meget fine translokation på Gladsaxe Gymnasium. Liva havde bestilt chili con carne – så der var produceret mad til 50 personer – klassen + gæster – slået telt op i haven, klargjort drikkevarer – det gode vejr bestilt og poolen var åben. Tårene havde frit løb hos moren allerede fra første musik-anstrøg i salen og bare det at skrive om det nu, kan trække tårer igen.

332 flotte huer samlet i salen, den højtidelige stemning, enkeltvis overrækkelse af beviser, ind- og udmarch – og så den hektiske og euforiske stemning af studenter, der skal nå at skifte tøj, finde deres vogne, løbe efter dem hvis de har fået 12, tuden i horn, skrål og skååål og et stort konfettirørskaos. Fuck hvor var det fedt!

Livas vognstop var ca halvvejs på ruten- og uden vi vidste det, lå chaufførens pause hos os – så vi havde glæden af dem i en “hel lille times tid” fremfor de 13 minutter som var estimeret.

Jeg var simpelthen så bevæget og tåreramt igen, da de kom bakkende ned af Pilevej til Rhianna “I found love in af hopeless place”. Jubel og sorgløshed. Lykke og frihed.

Flere fra vejen var kommet ud for at tage imod og familien var der også, og gik med i haven. Der gik ikke et minut før de første huer var hoppet i poolen – i afkølende kådhed. På et tidspunkt var der 11 studenter i på samme tid 😀

Jeg endte med at danse rundt med Livas nærmeste slæng Katrine og Mille Maj, tage mit livs første ølbong og knuselskede alt ved det. Den tabte ungdom må have strålet ud af mig, men fuck det 😂♥️

Dagen efter Livas vognstop havde jeg så min første vagt på Roskilde Festival som Safetyvært. Jeg var helt ør af al den glæde der var i dagene op til. Jeg har kun været på Roskilde én gang i mit liv – i 1998, men har altid været fascineret af konceptet og skrevet både bacheloropgave og speciale om emnet. Hvad er festivalkulturen for en størrelse og hvorfor er folk frivillige år efter år?

Det mærkede jeg på egen krop og fik selvsyn for sammen med Mellanie som rykkede all-in på volunteer camping fra lørdag, jeg kendte mine egne elendige sove-evner og satsede alt på at køre hjem hver nat – og havde kun et “nød-sove-kit” i Mellanies telt 🥹

Safetyværtens rolle er festivalens øjne og ører på både campingområderne og på selve pladsen. Vi er ofte de første “på stedet” og forventes enten at kunne løse eller assistere ved alle typer af situationer – eller tilkalde assistance (Security, Samaritter eller Socialworkers) fx ift. kontroverser, brand, voldsom påvirkning/beruselse, psykologisk og fysisk førstehjælp og håndtering af store mængder mennesker via “flow-management”.

Vi er ikke vagter, men værter dvs indgangsvinklen er servicerende, glad og imødekommende. Vi skal ikke kunne alt, men kunne vurdere en situation, helst løse den og ellers bede om assistance. Vi meldte os som safetyværter allerede i vinters fordi vi:

• gerne ville have nogle helt andre indtryk end vi får fra vores civile liv
• ønsker at betale tilbage til Roskilde som har passet godt på vores døtre de gange de har været der
• vores udholdenhedssports-gen kunne blive stimuleret på en ny måde i de lange nattevagter på gåben rundt om på pladsen
• vores kompetencer som henholdsvis mødre, tandlæge og chef kunne komme godt i spil: udadvendte, rummelige, løsnings- og serviceorienterede med overblik og godt humør

Arbejdsvagterne har været meget forskellige alt efter tid på dagen, vejret osv. og kombineret med vagterne på Roskilde har jeg – og i særdeleshed Mark hjemme – forberedt og planlagt Livas studentergilde for familie og venner i onsdags. Det har været ret vildt- og én lang strøm af gøremål, uden noget videre søvn.

Søndag startede vi med morgenvagt 6.45-15.15 i silende regn fra start til slut. Der faldt 35 mm. Jeg gik med Klavs som er mere erfaren og fik alle staldtipsene. Vækkede Carla i hendes lejr:-) Blev gennemblødt før frokost. Efterlod store pytter på plasticstolen jeg sad på. Måtte varme fingrene på endeløse kopper kaffe som jeg til sidst ikke orkede at drikke.

Mandag formiddag hentede og lagde vi gulv i teltet i haven.

Mandag nat havde vi vagt sammen med Irene 22.45-07.15 i West. Der var knald på. Området ligner Bombays slum kombineret med bagsiden af en let orkan. Der stinker af pis alle steder. Vi hjalp ved jernbanebroen med flow, da en koncert sluttede, og vi 3 mødre i 40’erne skulle med hjælp af strimmel holde ca 400 gæster tilbage, mens broen var ensrettet. Med godt humør og smil!

Ved 04.00 tiden blev vi kaldt ud i modsatte ende til nogle servicevagter, der havde sovet på deres vagt og det skulle vi håndtere. På vej retur forbarmede en taxa sig over os og tog os gratis med fra Kamstrup til festivalbommen…

Ved 06 ca håndterede vi noget larm i volunteer camping hvor der altid skal være ro. Vores vagt sluttede med morgenmad og debriefing og jeg lå i min seng 08.

Få timer senere tirsdag: op og marinere kød til hjemmelavede Pita Gyros, handle, snitte, pynte, afkøle drikkevarer, lave isterninger, gøre rent osv før Livas gilde onsdag hvor venner og familie samledes. Gaver og flag, beviset gik rundt. Buketter i fyldte vaser. Det var sådan en fin dag og aften, hvor de sidste fire veninder dansede alene i teltet til sent 🙂

Torsdag stod den på oprydning og opvask. Meget havde vi heldigvis klaret om natten. ca 12.30 kørte Carla og jeg retur til Roskilde til min eftermiddagsvagt 14.45-23:15. Det var en sjov vagt, fordi det næsten var tørvejr og der var mange forskellige opgaver på Eos og Arena med flow. Smatten var dog mildest talt tiltagende.

Fredag startede vi med at få pakket teltet i haven ned imellem de kraftige byger. Carla havde sovet hjemme og vi kørte sammen afsted i kraftig regn men blå himmel da vi ankom. Vi hørte Pil på Arena med Carlas veninde Amalie. Mega dejligt. Jeg gav frokost. Safetyværter får mad- og drikkevouchers, så vi ikke skal betale for at være frivillige – med andet end vores tid/feriedage. Ofte kan vi gå foran i køen, når vi er på vagt og vi har særlige adgange bag scenerne, hvor der er saft og kaffe og læ for regn og vind.

Jeg havde først vagt fredag nat så Mellanie og jeg nulrede rundt og hørte lidt musik, fik et par øl osv.

Fredag kl 22.45-07.15 havde vi først en del flow ved Arena som en gruppe på 4-6 værter. Jeg var makker med Liesbeth og vi måtte håndtere en meget påvirket ikke dansk talende mand – først med samaritter som vurderede at han “reagerede på smerte” og derfor ikke var bevidstløs – men vi kunne ikke vække ham eller få ham i tale, så vi endte med at forsøge at ringe til hans venner via hans egen telefon og internetdeling fra min, for han havde ikke selv data. Vi sendte et gps koordinat til vennen og gik til broen til en ny opgave – (han blev hentet, kunne Mellanie, der var blevet, senere fortælle.)

Ud på natten lukkede vi indre plads for publikum og bad de sidste gæster feste videre andre steder. Bagefter gik vi til Dreamcity og campingområderne for at lukke de sidste fester omkring 05.30-06. Det var de allersidste krampetrækninger af festerne der lige skulle afvikles lørdag morgen…

Efter sidste vagt på Roskilde var det hjem i seng igen kl 08 for lørdag havde vi fri. Jeg skulle dog lige have et par lure i løbet af dagen, før jeg var bare lidt sammenhængende – jeg havde så meget grus i øjenene! Når jeg tænker på at jeg har været ædru og kørt bil hele ugen, er det vildt hvor meget kroppen oplever “tømmermand” alene på manglen af søvn.

Tilbage på pladsen ca 18 til mad med Carla og Ditte, en seriøs byge, hvor vi heldigvis var i læ i vores safetyværttelt, hvorefter jeg slap pigerne og Mellanie fandt vej frem efter nr 2 punktering på samme dæk på 2 dage….!

Vi hørte lidt SZA og gik derefter mod Arena – vi nappede en pommes frites på vejen (en såkaldt TP – “taktisk pommes” (for at opretholde saltbalancen selvom man ikke rigtigt er sulten) og sneg os derefter i pitten til Medina hvor vi jo havde adgang med vores “særlige armbånd”. Fed afslutning på en indtryksfuld festival!

Det blev et langt skriv! Udeholdenhedssport på ny med mere end 200.000 skridt, 150 km gang i mudder på en uge.. Absurd mange indtryk. En skøn student! En vild tid! Et fantastisk fælleskab i nye bekendtskaber med gruppen af safetyværter. Jeg elsker det! De indforståede jokes. At ingenting er forudsigeligt. Mennesker jeg ellers aldrig havde mødt. Søvnmanglen. At der ikke er grænser. At alting flyder, og… sviner og er mudret, grimt og … lidt klamt og at alle giver slip.

Og næste år gør jeg det igen.

Tidslommen er bristet, antiklimakset er her allerede, og vi har været på en anden planet i først en lykkerus og derefter i et mudderkaos.

Nu venter min oversete mand, efterladt og overladt til sig selv, en uges arbejde og så skal verdens dårligste kone på ferie i autocamper med sin mand!