Hviledag på Mallorca betyder ingen cykling, så dagen i dag har kun budt på svøm og løb. Alt andet lige er det mere roligt end 3-5 timer i sadlen – og apropos sadel, så har jeg i dag fået min byttet til en med split – og så håber jeg at den er bedre – kombineret med en dags hvile.

Efter morgensvøm (1400 m) og en hyggelig osetur ind til Alcudia gamle by og videre på cykel i alm sko ud til Muro fik Janni, Carsten, Mellanie og jeg en kop kaffe og is på fortovscafé. Tilbage på hotellet ca kl. 14, hvor jeg arbejdede lidt og sludrede med Mark derhjemme. Carla er i Amsterdam på studietur, så hende hører vi ikke meget til 🙂
Kl 16 var der fælles løbetur – bakkeløb 11 km – op på toppen til masterne og nyde udsigten. Jeg havde krampe i venstre læg meget af turen opad. Så det var hvad det var.

Tilbage til bad og mad – og en dejlig snak med ældste niecen, som fylder 15 år i dag! Hip hip hurra for Ebba! Efter mad var der foredrag understøttet af strik…
Alt i alt en dejlig – og rolig – overskyet med let regn af og til – dag.

