
En god nats søvn – og vågnede før uret efter det indre vækkeur 6.44:-)
Morgenkaffe på sengen, direkte i våddragten stadig med søvn i øjenkrogen og drømme om at fræse rundt i brede sving…

Dagens tur var en ægte klassiker : Sa Calobra i alt 111.8 km inkl. den vilde ned- og opkørsel på 10 km af hårnålesving.
Først skulle vi dog op af en 7,7 km stigning op til Col de Feminiere – den vi kørte nedaf i går. Det tog knap 35 min og jeg svedte som en gnu selvom jeg havde sat det korte hår op i en dut under cykelhjelmen.

Men kønt er det!

Vi havde er kort stop hos appelsinmanden inden vi indtog Sa Calobra . Vi har 12 til en start men flere faldt fra i løbet af dagen, Janni væltede endda et par gange og har fået flotte blå-lilla mærker på benene.

Andre var flade så vi var 4 + Emely (vores træner) fra hold 3, der kørte ned i “hullet”.

Det tager ca 1/2 time at komme ned – først skal man 3 km op inden det går 10 km nedad og det er hårdt i hænder og arme at bremse så meget nedad. Jeg kan også godt mærke at jeg har cyklet mere på 2 dage end resten af året til sammen så særligt korsben og haleben og inderlår er udfordrede.

I bunden er der en fin udsigt over bugten. Vi samlede tropperne og spiste en vingummi inden vi begav os opad igen.

Opturen er lang og fortsætter uendeligt. De første 5 km er der heldigvis træer og periodevis skygge.
På toppen er den ubarmhjertig med stejle sving og ikke gear nok i kasetten… det er bare op og stå i pedalerne når laveste gear er for højt… jeg er blevet ret rutineret efterhånden- til at æde mig selv og tage den “rutinen”. Det er ikke kønt men kroppen genkender smerten og ved at det går over efter en overskuelig periode.

Jeg kom op i ny næstbedste tid 49.34. To minutter hurtigere end sidste år. Det er godkendt:-)
På toppen tankede vi mere energi- det er blevet til i alt fire dåser cola i dag. Og sitrende stænger . Jeg måtte æde en smertestillende på vej hjem- jeg kunne ikke sidde på sadlen på nogen måde og vi havde 45 km hjem – heldigvis meget nedad hvor jeg hentede Githa og tog Morten med på toget det sidste stykke ned hvor jeg kunne trykke lidt igen da pillen virkede…

Tilbage på hotellet røg vi direkte i havbaljen og Carsten hentede aperol spritz til Janni og mig i papbæger – paperol blev den omdøbt. Vi have en skøn times tid på en liggestol i snak inden et bad og et stort måltid mad

En kort tur i supermarked og hjem til denne udsigt mens dagens indlæg skrives på terrassen.
Imorgen venter 112 km igen og jeg har købt ekstra smertestillende …
