
Med to gange dårligt vejr og dermed aflysning af hvalsafari var det lidt afventende, at vi stod op i morges i håb om at komme til havs. På tavlen hos Special Tours stod der ud for vores afgang “very rough”, så der var bølgegangsgaranti og rollercoaster-effekt for alle pengene. Men afsted kom vi!

Der blev udleveret søsygepiller ved billetautomaten, ingefærbolsjer og brækposer blev delt rundt af vores “brækværtinde” så lad os bare sige, at vi var spændte på udfaldet af turen.
Trine sprang over, så vi tre tilbagelagde tre timer på havet, med fuld gyng-gang – desværre uden af se hvaler i de vanskelige vejrforhold.
Vi havde ellers dine instruktioner om at kigge efter de 3 b’er : Body (hvalens krop ofte formet som en sort ske i vandoverfladen), blow (springvandet fra udåndingen), birds (samling af fugle over havet som også søger fisk/mad) og ellers bonus b’et: andre både , men dem var der ikke mange af i det umulige vejr.
Men der var ingen hvaler i dag. Så vi sejlede uden held. På trods af det var det fint og dejligt og sjovt og ingen blev søsyge! Pillerne må gave virket.

Vi var tilbage på land kl 12 og Trine havde købt pizza til os, som vi hapsede inden vi kl 13 satte kurs mod Eldhestar, guidet ridetur inkl tølt nær selfoss. Står oplevelse med slagregn i ansigtet som orange minions med hjelm under de åbne vidder.

Vi red ca 1,5 time og sluttede af med kaffe og kage, plaskvåde igennem hele to sæt regntøj…

De søde islændere var yderst tålmodige med de middelmådige danske ryttere, de var vist lidt på autopilot fordi de ikke fik yderligere instrukser på dansk eller med benklem i det dårlige vejr 🤪

Mens vi red var der tikket besked ind fra icelandicair om at vores fly var aflyst og vi skulle ombookes. Så endnu en gang kommer jeg forsinket hjem. Det er snart rutine og ret bøvlet for mit øvrige liv🥴 Heldigvis har vi hørt at pinsesolen fortsætter med at danse i næste uge – og vi kunne da godt bruge en gen-opvarmning. Islandsk såkaldt sommer er relativt rå…

Efter kaffen i ridehuset havde jeg overtalt de andre til at køre 10 km videre for at besøge Gudrun som har sit eget håndfarve-garn studie med islandsk uld. Jeg havde ringet i forvejen fordi det er søndag men hun skriver på sin hjemmeside at man må komme hvis hun er der, og det var hun:-)

Jeg har set Gudrun i tv-programmet “Feldthaus og Bagger taber masken”, og jeg havde lidt drømt om at få noget særligt garn med hjem og strikke i.


Det lykkedes! Det var fedt at se gryderne med garn der stod og kogte med naturlige ingredienser fra Island. Gudrun var meget fortællende og hyggelig med både kat og hund i værkstedet og kaffe på kanden. Jeg kom også til at købe er puslespil… med garn på🧶

Jeg købte dette lækre garn til mig selv og lidt andet godt og grønt til god kollega:-) men det var svært at vælge og det var himmelsk med så mange lækre sager samlet et sted!


På tilbagevejen mod Reykjavik talte jeg med Mark og Liva. Jeg får brug for en plan B ift hjemtransport tirsdag på et eller andet tidspunkt og min arb kalender skal gentænkes.

Efter et bad og en aperol gik vi i foodhall og spise. Og så var der altså tid til at komme hjem i seng!
