Lørdag morgen stod den på HTM halvmarathon kl. 9 sammen med Caroline.  Vi hyldede netop afdøde løber Henrik Jørgensen ved alle at løbe med hvide pandebånd. Det var en mægtig fin gestus og det så flot ud på fællesbilledet taget lige før start.

Vi skulle løbe 3 omgange i smørmosen i Herlev af ca 7 km og målet var, at Caroline gerne ville lige under 2 timer, og jeg skulle hjælpe til at det lykkedes – som hare. Hun har dog været snot-syg af flere omgange de sidste 14 dage og inden første runde var overstået, kunne vi godt se, at det ville blive svært. Der var simpelthen ikke luft nok i næsen 🙂

Før 3. runde måtte jeg lige på toilettet og sagde til Caroline, at hun bare skulle fortsætte og så vile jeg indhente hende. Jeg var “lyntisser”, og satte efter hende, men da jeg ikke havde hentet hende efter ca 1 km undrede det mig, og jeg valgte at vende om, for at se om hun ventede på mig i depotet. Det gjorde hun ikke, og så var jeg godt klar over, at jeg skulle sætte turbo på, for at nå at hente hende inden mål.

Jeg nåede det ikke – Caroline stod og hev efter astma-vejret i mål og var ankommet 35 sekunder før mig. Jeg havde tilgengæld sat lidt ekstra km på kontoen 🙂 Og vi gik desværre glip af “hånd i hånd over målstregen”, som vi ellers plejer, og jeg havde lovet at være DJ på 3. runde, men det må hun have til gode, til en anden god gang.

HTM marathon er et dejlig cannonball løb – ligesom sidste gang vi løb det tilbage i oktober. Jeg er blevet lidt fan af de der cannonball løb 🙂

Tilbage på vestegnen, hoppede jeg i bad, bagte gulerodskage med Carla til morgendagens dåb, inden jeg mødtes med en ny kollega til en hundelegeaftale i skoven kl. 13.30. Så kørte jeg Liva i biografen kl 15.30 og landede i sofaen, hvor jeg blev liggende indtil jeg gik i seng (kun afbrudt af aftentur med Balder 🙂