Monthly Archives: juni 2018

Crazy arbejdsuge inkl La Santa Sprint vol 2

Juni er altid travl – alle de opgaver, der liiiige skal landes inden organisationen går på sommerferie. Jeg har derfor lange og sene dage for tiden, og det er sgu svært at nå særlig meget træning, når arbejdsdagen slutter efter kl. 18, og der både er børn med terminsprøver, sports/klasse-afslutningsarrangementer, musikskolekoncerter, en hund der gerne vil have mad og tur og der egentlig også gerne skulle mad på bordet. Godt, vi er to forældre, der ofte er nødt til at dele os i hold for at nå det hele! Vi topper det lige med at koblingen på bilen valgte at stå af i tirsdags.

Træningen på de lange arbejdsdage bliver derfor til og fra arbejde. Mandag løb jeg begge veje og i dag cykles der på “Tonseren” på Vestamager på vej hjem.

Uden bil var jeg så heldig at få fedt mig til et lift til Furesøen med de herrer Anders og Christian i går til vol. 2 af La Santa Sprint Tri Serien. Det er nu altid hyggeligt at følges flere ad, og vi mødtes med Sidsel og Denni deroppe. Racet var bedre end sidste uge – svømmeruten var kortere end sidst – så vi kan ikke helt sammenligne tider fra vol. 1. Vandet var roligt, men jeg måtte lige koncentrere mig et par gange om at få ro på vejrtrækningen og ikke få trykken for brystet.

img_1786

Cykelturen er altid gyselig indtil vi er oppe af bakken – ikke mindst det lange stykke i skoven op af bakke. Først når vi kommer ud på det åbne stykke med marker på begge sider, kan man lande en fornuftig vejrtrækning. Jeg har stadig den dumme hoste og det genererer mig altså i alle 3 discipliner.

img_1787

Løbet var ret overskudsagtigt. Jeg kommer bedre op af bakkerne end i sidste uge – selvom Christian henter mig præcis samme sted som sidst. Så målrækkefølgen er den samme som sidst: Anders, Christian, Mia, Denni og Sidsel blandt ALOT’s deltagere. Dog inden for 6 minutter – så det er ikke det store, der skiller os ad. Jeg slutter som nr 6 denne gang i tiden 1.15.53

I morgen fredag står den igen på løb til job og derfra videre til Center for Hjerneskade med Liva, der rykker for alvor i de her dage. Hun har klaret sit livs første terminsprøver rigtig flot – deltaget i så meget hun kunne fra tidlig morgen og nogle timer frem og fået en succes med sig. Det er mega fedt!

FyraftensTRI i Furesøen

Onsdage i juni er det tid til fuld energi-udblæsning i tre discipliner for tritosser.

FyraftensTRI er så skæg! Fem flotte Alotter mødtes ved fem-tiden v Marinaen v Furesøbad. Vi var 95 deltagende i dag – heraf 23 piger: Ikke så mange som de sidste par år men pyt, så var der mere plads til os: Sidsel, Anders, Christian, Denni og mig, sagde hunden.

Vi fik pladser på rad og række tæt på målporten, så hyggeligt at ordne gear sammen.

Furesøen var lun og lækker. Jeg havde en skøn tur på de 750 m. Overhalede Denni, der havde krise kort efter start. Man er altid i elementernes vold, og kan aldrig helt vide, hvilken oplevelse der venter. Det er fedt!

34809117_800989276757390_6134035102025383936_o

I T1 så jeg Anders piske afsted og efter mountline hoppede jeg på cyklen og trådte tre gange rundt og lige der – for foden af den stejle bakke op til Frederiksborgvejen – hoppede kæden af. Eller rettere satte sig godt fast. Jeg var sgu lige ved at vælte, for jeg havde absolut ingen fart endnu. Nåede lige at klikke ud, og så blev der ellers hevet fat i kæden, der sad fast mellem stellet og skifteren. Det gik. Med meget sorte fingre var det op på sadlen og træde igang op af bakken.

img_1738Jeg holdt en ok fart og overhalede hurtigt Denni, der ellers lige havde givet mig en kærlig opmuntring under mit kæde-fix.

Afsted med mig. Jeg har hostet i tre dage, og på cyklen fik hosten fat flere gange. Jeg er helt øm i brystkassen allerede, så jeg var spændt på, hvordan løbet skulle gå.

Jeg havde for længst droppet podieudsigterne, så jeg prøvede bare at give den, hvad jeg havde og nyde det.

Løberuten var ændret en smule, ind igennem skoven op til vejen. Stadig to runder. Det fungerede rigtig godt. Jeg havde gode ben og hilste på Anders i mod”løbende” retning lige før Christian hentede mig. Var ellers sikker på han lå foran mig.

I mål kom Denni kort efter mig og så Sidsel. Det er hyggeligt, vi sådan skal battle hver onsdag. Jeg havde håbet at komme ind under 1.15 men den runder 1.20. Pyt, der skal rettes op på det de næste uger, når hosten er væk.34728315_800994440090207_5497318771762659328_o34686473_800994543423530_584952409453756416_o

Karrebæksminde Tri 2018

Årets første TRI-stævne er sat i banken med en vildt fed dag med tropelignende tilstande i det sydsjællandske, hvor jeg lige blev genopfrisket på, hvor fantastisk det er at dyrke tri. Foråret har været ret fokuseret på løb, så det var virkelig skønt at lægge ud med sådan et lækkert stævne, som det var i dag. Jeg opdagede så også liiiige, at cykeltræningen er blevet lidt vel overset, jeg ku slet ikke træde og trække som sidste år, men det var forventet, og jeg var forberedt på det fra starten. Men det var ikke vigtigt i dag – jeg skulle bare godt i gang – og det kom jeg!

Vejret var fænomenalt – vi ramte vel 30 grader midt på dagen, da svømmestarten gik kl. 12. Vandet var 20 grader, og det havde været en hyggelig samkørsel med Randi, som jeg kender tilbage fra pigernes børnehave, hundeluftning og som er i Glostrup TRI.

Alt det logistiske spillede ved dette stævne i år!  Sidste år var vi næsten 1000, der startede i vandet samtidig, og skiftezonen var i 2017 flyttet fra havnen til et græs/sten areal overfor stranden. I år var skiftezonen flyttet tilbage på havnen på asfalten – super godt – og svømmestarten var delt op i en gun-start for de hurtigste og derefter rullende start med 10 atleter med få sekunder imellem. Perfekt. Det gav en mega god svømmeoplevelse, som dog var lidt længere end planlagt – ca 1300 m i stedet for 950 m, men pyt det er jo ens for alle. Jeg kom rundt på 24 minutter i et fint flow fra start til slut. Jeg fik sparket mine briller af af en medsvømmer og måtte lige bruge lidt på at få dem på plads.

Cykelruten var forlænget fra 45 km til 50 km, så det gjorde det lidt svært at sammenligne splits med tiderne sidste år, men det blev gennemsnitsfarten der talte. Den var som forventet lidt lavere end sidste år, men med den sparsomme cykeltræning jeg har fået klaret, skal jeg vist være glad for min 33,8 km/t. Jeg led lidt med min dragt og min sadel – har slet ikke fået trænet i min speedsuite endnu – så det ku mærkes…

Løberuten gik i år heldigvis ikke gennem campingpladsen, hvor der er en del støv på grusstierne, men den blev på asfalten mellem byen og sommerhusene. Det er 3. gang ud af 4 mulige, at jeg deltager i dette stævne, og sommerhusejerne er altid lige fantastiske til at lave små ekstra depoter og sprøjte med vand. Det er stærkt tiltrængt i middagssolen. Jeg holdt en god pace og havde gode ben – var dog lidt plaget af mine nye sko, som jeg først i går fik sat elastiksnørebånd i, så min højre var strammet lidt vel meget, så jeg løb med en snurrende og meget varm fod. Varmen som sådan plagede mig faktisk ikke – jeg havde fået drukket som jeg skulle og sørgede for at holde mig kold med ekstra vand ud over kroppen.

Målområdet var også flyttet, og der var skruet op for stemningen med tilskuertribuner, liveorkester og præmie-darlings. Mega fedt! Den røde løber er altså lige skøn hver gang! Jeg dansede nærmest ind i Anders Rørbæk (arrangør) i den sidste spurt. Sjit, det er fedt!

Vi var ikke mange fra ALOT afsted i dag – familien Vendt, Vibeke og jeg. Mellanie var 5½ minut hurtigere end mig, så jeg skal oppe mig lidt, hvis jeg skal snuppe hende til klubmesterskaberne om 3 uger 🙂

Jeg fik hilst på Grith som jeg har gået på Brøderup Ungdomsskole med for 25 år siden. Hun var mega sej!

Jeg slutter som nr 4 i min aldersgruppe ud 65, som 24 ud af 300 kvinder og som nr 200 ud af 978 deltagere, stort set samme placering som sidste år, men denne gang med nogle hårde nysere i toppen – bla. Helle Frederiksen, Christina Sveistrup og Stine Bækgaard som de tre hurtigste.