Monthly Archives: maj 2018

Popcorn i lårbasserne

Det er lige gået op for mig, at der kun er EN UGE til, jeg skal TRI-race for første gang i år. Jeg ved ikke, hvorfor det sådan er kommet snigende bag på mig- jeg har vist taget den lidt vel med ro de sidste par uger ovenpå marathon og sygdom. Jeg har haft en hel del “popcorn i lårbasserne” – altså den der følelse af de små fibre i musklerne, der giver sig, når jeg går på trapper, træder til i pedalerne eller sætter lidt fart i løbeskoene. Så jeg har holdt igen på alle fronter – og så går tiden jo – og om bare en uge har jeg Karrebæksminde tri. Hold da op, så kom boblerne i maven da lige væltende! Jeg glæder mig, kan jeg mærke, men bliver jeg klar?

“Popcornene” har sat sit præg på ugens træning. Tirsdag tog jeg tricyklen til job og om eftermiddagen var vi hele 38 til Open Water i Ishøj. Det er altså et flot syn, når vi kommer så mange:-)

Onsdag havde vi Center for Hjerneskade sammen med Liva inkl Carla midt på dagen, så jeg arbejdede hjemmefra og nåede lige 10 km roligt løb med ALOT til aften, inden vi i klubben havde inviteret Lasse Kristian Suhr ud og holde et oplæg om sportsernæring. Det var rigtig godt – der var ny viden både for nybegyndere og de mere garvede. Vi var 25 fra klubben og seføli var der hjemmebag og hygge.

Efter arbejde torsdag mødtes jeg med Mellanie v Fields og vi kørte rundt på “tonseren” på Vestamager/Dragør. Jeg kan ikke helt følge med i hendes tempo – kan godt mærke at cyklen er blevet svigtet dette forår til fordel for løbetræning frem mod de to marathon – men jeg vidste, at det var en del af gamet/planen. Det blev til i alt 80 km cykel (60 sammen) og på hjemvejen slog vi et smut forbi Endurance Sport, hvor vi havde “Klubaften”. Jeg fik købt et par nye og tiltrængte korte tri-bukser til cykel og løb.

Lørdag var der ifølge planen 2 timers cykling og 30 min løb. Men jeg passede min søde niece og nåede ikke afsted, før der kom torden og regn til eftermiddag. Jeg havde endda skiftet til racehjul og var sååå klar. Jeg nappede 10 km løb i stedet mellem to byger og udsatte dagens pas til i søndag. Og så hyggede vi med champignons league finale og rosevin til aften.

Søndag blev det til en helt lille Triathlon dag, som startede med at jeg hentede Katrine kl 10 og så mødtes vi med Rikke, Denni og Laila og nappede 1,8 km havsvøm fra morgenstunden. Mega lækker start på dagen. Hjem og spise frokost og så over og se Carla spille kamp mod Lynge- Broby som de desværre tabte.

Derfra videre i cykeloutfit til flyvestation Værløse sammen med Denni, hvor vi (jeg) tonsede seje intervaller i den stride vind. Der var mere end 22 km/t til forskel på siden med mod- og medvind. Hjem til 30 min brikrun. Og sådan blev det til 3.5 times træning i dag og jeg har vist fået det ud af mine popcorn-lårbasser, som jeg har kunne drive det til… nu må det gå, som det kan med 6 stævner på 4 uger…

Alle fotos af Gitte Vognsen

Slidt og sløj – og en succes!

Begge mine Marathon ligger nu bag mig. Ugen, der er gået, har været usædvanligt stille. Jeg gik kold med feber og snot tirsdag aften, og det er længe siden, jeg har bevæget mig så lidt, som jeg har denne uge.

Carla har til gengæld spillet to fodboldkampe denne uge: tirsdag var de på Falster og tabte 1-4. Hun kom irriteret hjem, dels over nederlaget, men mest fordi hun ikke er så stor og lidt for nem at skubbe væk i “skulder mod skulder” tacklinger, og de var noget større end dem. Tilgengæld er hun altid hurtig og først på bolden.

Fredag spillede de igen mod Taastrup, og her gik det noget bedre. Carla havde en flot assist til Brøndbys første mål og hun scorer det andet mål, og de vinder 6-1. Fredagsramte “Soccermoms” sad pænt på række for at heppe og udveksler store og små vigtigheder på sidelinjen.

Livas fredag var skelsættende! Jeg vågnede 6.30 af mit vækkeur og ved lyden af en bruser og eftersom Carla var i bad aftenen før efter træning, og mand og hund sov i min umiddelbare nærhed, kunne det kun være en! Liva! Hun havde selv sat og hørt sit vækkeur og var selv stået op og gået i bad. Det er første gang siden 25. Oktober, at det er sket. Og hun var i skole kl 8.20! Torsdag havde hun været hele 4 timer i skole, så der er virkelig noget, der rykker for tiden og hun siger selv, hun kan se enden på det. Her i weekenden betaler hun dog lidt tilbage med renter og har været nødt til at sove til middag. Men det er en kæmpe succes!

Pinsen foregår i sommerhuset, og jeg har luftet mine nye løbesko i beskedne småture. Jeg har mest ømme fødder på vabelstederne. Lårene er ok, men hosten generer. Jeg lunter og går, og hopper i havet, når jeg løber dertil. Ellers har det været haven, bålet, bagning og gåturene, der har trukket. Det stille og nære. Det er dejligt.

Spas og hygge ved havet

Vågnede forkølet i nat og er blevet hjemme fra job i dag for ikke at smitte de andre: Mærkede det godt lidt i går eftermiddags, men ignorerede det og tog med 24 flotte svømmere fra ALOT til open water svøm. Mandy havde debut i havet, så jeg lagde mig siden af hende og var i nærheden. Husker jo min første gang – jeg var meget spændt og skulle lige finde min rytme. Så jeg lå og plumrede med mine marathon-ben og den altid skarpe Gitte var på pletten med kameraet, og jeg ku ikke dy mig for en “baywatch wannabe” i løb henad badebroen. Efter svøm havde jeg Snickerskage med til klubfolket, som måtte deles om det, da jeg slet ikke havde nok med. Sidst var vi jo kun 7! I dag står den så på strepsil og snotklude….

Foto Gitte Vognsen

Snickerskage

I ALOT kan vi godt lide Snickers og kage. Vi har endda opkaldt et stafet løbehold efter den salte og søde chokolade “Team ALOT of Snickers“:-)

Derfor er denne kage et sikkert hit! Serveret efter Open Water dags dato og til bestyrelsesmøde i morgen…

Opskrift til 24 pers.

Bund:

5   Æg

300 g sukker

300 g smør

360 g hvedemel

4.5 tsk. vaniljesukker

2.5 tsk. bagepulver

450 g salte peanuts

Æg og sukker piskes skummende. Smeltet smør og de øvrige ingredienser blandes i. Hældes i to aflange ”rugbrødsforme”. Peanuts fordeles over kagerne. Kagerne bages ved 200 grader C. alm. ovn i 25-30 minutter. – Hold øje med dem og stik i dem efter ca. 20 min.

Karamelsauce:  

360 g Sukker

4 tsk. vaniljesukker

4 tsk. kakao

2 dl. sirup, lys

2 dl. piskefløde

100 g smør

Alle ingredienserne til karamelsaucen blandes i en gryde og koges i 8 min. og hældes over den varme kage. Kagen afkøles.

225 g mørk chokolade 44%

225 g lys chokolade 30%

Chokoladen smeltes i vandbad og smøres på

Tip: Den skal serveres i små stykker, da den nemt kan blive for meget.

København Marathon for Børnecancerfonden

Jeg sidder med et glas rosé i sofaen efter en varm dag udendørs oven på mit 12. Marathon d. 13. Maj. Det er bare to uger siden, jeg løb Hamborg Marathon i min til dato bedste tid og i dag lå jeg længe til en endnu bedre PR, men tabte det (igen) de sidste km. I dag havde jeg dog en langt bedre oplevelse og følte mig mere i kontrol end for 2 uger siden. Jeg kom rundt på 3.3.8.18 – 14 sekunder hurtigere – men 5 grader varmere og 400 m længere – jeg løb nemlig hele 42.9 km i dag, da vi alle søgte skyggen hvert minut, vi kunne. Det er 5.05 pr km, og jeg er godt tilfreds.

Jeg løb jo for Fundracers og har samlet 8142 kr. ind til Børnecancerfonden. Det er stadig muligt at donere via linket et par uger endnu, og jeg vil SÅÅÅ gerne nå de 10.000. Man kan fx donere 1 kr. pr km (42 kr.) eller 218 kr., som er 1 krone pr minut, jeg var om at komme igennem dagens løb. Eller 338 kr. som er min sluttid (3.38). Der er frit slag 🙂

Det gav virkelig god mening at løbe for en sag – det er ikke sidste gang jeg gør det! Når det var varmt eller gjorde ondt, fandt jeg kræfter i den gode sags tjeneste. Næste gang vil jeg indsamle til Hjernerystelsesforeningen qua vores families oplevelser det sidste ½ år.

Jeg har ikke løbet Copenhagen Marathon siden 2014 og med Hamborg i nær hukommelse kan jeg ikke undgå at sammenligne de to løb: Hamborg havde flere tilskuere, som stod tættere og som heppede mere, men der er ikke så mange kendte ansigter. København er det marathon jeg har løbet flest gange og som jeg kender bedst. Det er altid en mega fest, særligt udvalgte steder i byen (Nørrebro styrer bare det sjit ved Stefansgade og Dr. Louises Bro), og det er fedt at se ansigter, jeg kender. I dag var jeg ikke så følelsesmæssigt påvirket som i Hamborg. Jeg havde fået mulighed for at sove bedre natten før i min egen seng og spise det, jeg ved, virker i dagene op til fremfor restaurant og hotelmad.

Det var dejligt at genbesøge dele af IRONMAN ruten, og fedt, at vi kom igennem indre by, og at Frederiksberg nu også er en del af ruten, som på CHP HALF. Jeg løb igennem alle brusere og tog 2 glas vand hver gang – et til at drikke og et til at hælde ud over mig selv for at nedkøle. En ISOgel hver ½ time og en salt stick hver time – en ekstra den sidste gang.

Jeg så dejligt mange kendte ansigter: min elskede Liva som fik et smækkys og Nikoline som var officials – og Karina fra job. Hr. og fru Vendt, Jan og Annette fra ALOT, Svigerinde Emma, Annette Bøgh, Swimrun-makker Caroline og hendes datter Sara sammen med Henny fra ALOT, min dejlige veninde Babycakes, Carsten fra ALOT, Peter og Henriette, Stine og Ole fra job og min allermest trofaste hepper Jonas, som også stod der i Hamborg.

Morgenstunden var frisk med udsigt til seriøs varme ved middagstid. Jeg havde samme plan som i Hamborg – forsøge at holde mig til ca 5 min pr km – lidt mindre progressivt og se om den kunne holde hjem. Det gik meget bedre i dag på trods af varmen og af at, jeg havde en blodvabel, der sprang v. 27 km – kort efter disse billeder er taget af the Vendts. Det gør nas i 2 minutter, så aftager det og jeg føler mig ret lettet efterfølgende.

Jeg havde taget et par pamoler fra morgenstunden og par mere med. Dem var jeg glad for efter et par timer, hvor de små fibre i mine lår begyndte at give sig efter Hamborg. Jeg har aldrig benyttet mig af at tage piller, og det er heller ikke sådan, at jeg kan sige det virkelig hjalp, men jeg tør ikke tænke på, hvordan det ville have været uden.img_1508

Jeg havde en seriøs løbefest i dag, jeg råbte flere gange på mere hep blandt publikum “Kom så Frederiksberg” – “Hvad så Østerbro – er i der?”. Desværre overhalede jeg Amalie, som var gået kold med dehydrering ved ca 17 km, omvendt hentede Mandy mig fuld af overskud ved 35 km og tog mig med mere end 6 minutter. Det var hyggeligt at være med tog sammen og møde gamle og nye bekendte. Jeg ender som nr 17 i min aldersgruppe ud af 286 og nr 153 blandt alle kvinder ud af 1903.

img_1511

Hjemme på adressen stod den grill og bobler i solen med Amalie og mine forældre (og besigtigelse af vabel-skader). Jeg endte med at løbe i de “gamle sko” (Hoka ARAHI) og med en blodig sok en del af vejen… Det er vist bagsiden af den fine medalje.

img_1510

Ready steady go – again

I de ti dage, der er gået siden Hamborg Marathon, har jeg (kun) trænet moderat og vedligeholdt – ikke presset på. Hverken på cyklen, svømning eller den smule løb, der har været på programmet. Jeg er derfor ret spændt på, hvordan det kommer til at gå på søndag, når jeg skal løbe mit 2. marathon med 2 uger imellem. Jeg holder dagligt øje med min indsamling til børnecancerfonden og det går stadig lidt fremad, men jeg tror desværre det bliver svært at nå de 10.000 før søndag.

Carla deltog i skole OL i tirsdags, hvor jeg arbejdede hjemmefra. Jeg lagde en løbetur midt på dagen og smuttede over forbi, da hun skulle løbe 400 m.

Der er altså skub i de lange 12-årige ben! Hun var drønskuffet over kun at blive nr 2 i sit heat. Men kommer rundt på ca 1 minut og 20 sekunder. HurtigCarla…:-) Dejligt solskinsvejr og 6.klasses unger overalt.

Tirsdag aften havde Caroline og jeg fået lokket lidt flere med i havet – vi var 6 ALOT’er. Og biologen Caroline fandt et æg på havets bund, som hun da lige måtte have med hjem og undersøge. Vandet er ca 15 grader allerede og meget lækkert. Tirsdag var der lidt flere bølger end i fredags, hvor havet var helt fladt og smukt. Jeg har stadig neoprenhætte og -handsker på samt svømmefødder, men de ryger af i morgen, når vi skal svømme igen.

De tre korte dage, der har været denne uge, har også budt på møde på Livas skole vedr. fremtiden mandag, psykolog med Liva tirsdag og Center for Hjerneskade onsdag. Vi får god hjælp nu – det føles virkelig godt! Det går fremad 🙂

Fridagen i dag på Kr. Himmelfart startede med et par timers cykeltur – roligt – med 4 herrer. Mens vi ventede på hinanden, opdagede jeg, at jeg var punkteret, og jeg fik heldigvis hjælp til et hurtigt slangeskift, før vi stævnede ud mod Roskilde. Jeg kan godt selv, men er bare så langsom til det – og jeg havde jo lissom også liiige lagt neglelak på, sååå jeg hjalp til med at tage tid på Kim.

Jeg nyyyder virkelig at træne for tiden – vi er først på sæsonen, og det gode vejr indbyder virkelig til det. Det hænger nok også sammen med, at min træning er lidt mere fri og mindre skemalagt her i maj.

I eftermiddags tog Amalie og jeg ind på marathon EXPO’en for at hente startnumre. Jeg kom sørme også hjem med en ny HOKA Arahi – løbesko. Jeg har lige opdaget huller i min Arahi købt sidste år, som jeg ellers havde tænkt at løbe i på søndag, men nu gør jeg det, jeg ellers altid ville have forsvoret – løber i nye sko på søndag. Lufter dem nok lige på en 2-3 km i morgen sammen med Balder.

Jeg glæder mig til endnu en løbe-byfest på søndag. Yeay!

Liva – 1/2 år efter påkørsel

For en uges tid siden rundede vi ½-års dagen. Jeg skrev om påkørslen i indlægget om hvordan 6-timersløb kun blev til marathon. Dagen blev forbigået i tavshed, vi glemte det vist helt, da jeg var i London og afholde en præsentation på en konference, og Liva var til “basket”. Når Liva er til basket, betyder det i praksis, at hun sidder på sidelinjen og kigger på, og sludrer med sine holdkammerater før og efter træning. Ind imellem skyder hun en smule på kurv, når arme, skuldre og hoved er til det. Hun må ikke indgå i reel træning med mulighed for tacklinger eller bolde i hovedet. Så der går endnu mindst ½ år, før hun må træne rigtigt med.

Forleden tog hendes træner fotoet herover af træningen i aftensolen, hvor holdet var rykket udendørs. Jeg blev simpelthen så rørt af det billede. Når man kender hendes historie, ved man hvor meget “på sidelinjen” af sit eget liv, hun er og har været. En tilskuer til, hvordan hendes tid passerer forbi. Og hun er alene om det. Lige gyldigt hvor meget vi støtter, assisterer, motiverer osv, så er hun alene om det. Det er svært at være forælder og ikke kunne tage den på egne skuldre og klare det for hende. Men hun er stærk og har fået en vild indsigt i sig selv, som mange jævnaldrende ikke har  – og hun er fantastisk til at sætte ord på. Hun skrev dette citat på Facebook sammen med billedet:

I watched my wild youth
Disappear in front of my eyes
Moments of magic and wonder
It seems so hard to find

Is it ever coming back again?
Take me back to the feeling when
Everything was left to find

Dean Lewis – fra sangen Waves

Vi har stadig en del aktiviteter knyttet til eftervirkningerne; Jeg tager med til psykolog med hende, vi skiftes til at køre hende til osteopat, og vi er begge to med, når der er møder på skolen og når forløbet hos Center for Hjerneskade (CFH) starter i morgen og herefter er én gang om ugen.

img_1378

Liva har stadig svært ved at skabe overblik over de ting hun skal og hvordan de skal prioriteres, og svært ved, hvordan hun skal bryde aktiviteter og opgaver – særligt skoleopgaver – ned i mindre bider. Energien svigter ofte og hun betaler tilbage med renter når grænsen pludselig var nået. Hun sover stadig meget, men mindre end tidligere. Bliver stadig svimmel. Har tinitus. Alt sammen typisk for “post commotionelt syndrom”, som ca 20% af hjernerystede får.

Derfor forsøgte vi i aftes med at udfylde en familiekalender, hvor kolonnerne er henholdsvis Skole (den tid hun er af sted – nu næsten dagligt fx 10-12), Lektier (hvilket tidsrum henh. mor og far sidder sammen med hende og hvad der skal arbejdes med), Træning (hvilke dage hun er til basket, men også små løbeture derudover), Andet (fx tider hos behandlere, sociale ting osv.) Det er vi spændte på, om kan hjælpe hende. Det er hendes eget initiativ, så hun var glad for at udfylde den – og den blev da også krydret lidt ekstra i den sidste kolonne med ferieting og ikke mindst, hvornår Shawn Mendes udgiver nye numre, har fødselsdag og er i Danmark og give koncert :-).

Jeg får derudover stadig tiden til at gå med dagligt eller ugentligt at rykke kommunen, som for 14 dage siden gav mundtligt tilsagn om behandlingsforløbet, men som vi stadig ikke har hørt fra på skrift – og CFH har rykket mig for svar i mellemtiden – vel rimeligt nok med et betalingstilsagn, inden vi møder op i morgen. Og så taler jeg ugentlig med Erstatningsadvokaterne, fremsender regninger osv.

Hele familien er nu i øvrigt tilmeldt årets Eremitageløb d. 7. oktober 2018 – Jubilæumsløb nr 50. Det er en ret stor ting, at vi i år har fået Liva med. Carla løb E-løbet sidste år på Marks startnummer, da han var syg, men Liva plejer altid at sige pænt nej tak til et løb. Men i år bed hun på, og jeg tror, hun trænger til et realistisk mål ca et år efter ulykken, men også et mål, der skal trænes hen i mod, så hun får brugt sin krop og sit hoved. Det er mega fedt med den indstilling, så nu skal vi lægge træningsplan alle 4, og jeg glæder mig til turen sammen som familie.